Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.
Forfatter: L. Kragballe
År: 1897
Forlag: Karl Schønbergs Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
'1
fatte almindeligt Billetsalg til enkelte Tog. General-
directoratet vilde kun gaae ind herpaa, naar Hr. Lunn
selv vilde afholde de hermed forbundne Udgifter. Hr.
Lunn, der meente, at Fragtforsendelserne til og fra
Holdepladsen nok gav Banerne saa megen Indtægt, at
de kunde overtage den ubetydelige Udgift, denne For-
anstaltning krævede, vægrede sig herved. Nogen Tid
efter tilbød Generaldirectoratet at oprette Billetsalget
og selv at afholde Udgifterne. Til Belysning af dette
Tilbud er det instructivt at vide, at Hr. Lunn da
nylig var bleven Medlem af Landsthinget.
Hr. L. erklærede hertil, at man for hans Skyld ikke
skulde gjøre sig Uleilighed. Nu er Knabstrup imidlertid
ligestillet med de andre mindre Stationer paa Nordvest-
banen og anløbes af alle Persontog undtagen Exprestoget.
Det synes altsaa, at det er Landsthingsmand Lunn,
hvem Knabstrup-Trafikanterne egentlig have at takke
for denne Foi’andring.
IV.
Modsatte Aarsager kunne undertiden have omvendt
modsatte Virkninger. Hvad man i daglig Tale kalder
mindre godt Veir kan f. Ex. ofte give god Grøde, medens
hvad der i almindelig Sprogbrug hedder godt Veir kan
være til ligefrem Skade for Grøden. Noget Tilsvarende
seer man ved en Sammenligning af Administrationen
før og efter Sammenslutningen af de danske Statsbaner.
Etatsraad Rothe med sin fornemme Tørhed var ikke
just en umiddelbart tiltalende Personlighed. Men han