Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

48 noget Særligt, der opfordrede ham, reiste han for at „vise Flaget“. Var der Driftsstandsning paa Grund af Snefald, da var han ikke god at komme nær. Han var ikke langtfra at betragte det som en Uforskammethed af Naturmagterne, at de vovede at spærre Banerne. Da trak han Vandstøvlerne paa og var personlig tilstede paa de værste Steder, og der er ingen Tvivl om, at der ikke er blevet sovet over Rydningsarbejderne i hans Nærværelse. Han var derfor kjendt af enhver over- og underordnetFunctionær ved Banerne; de vidste, at, naar de gjorde deres Pligt, var Ingen dem mere vel- sindet end Rothe, men at han, i Tilfælde af nogen Pligtforsømmelse eller Uorden, ogsaa var den strenge Dommer, der dog forresten ofte lod Naade gaae for Ret. Jeg erindrer ikke i alle de 23 Aar, jeg dagligt arbeidede under ham, een eneste uretfærdig Embedsbesættelse eller Afskedigelse under hans Regimente, thi han ønskede at øve Retfærdighed og var som oftest heldig til at ramme den. Han havde derfor i Virkeligheden hele Personalets Sympathi, og ganske betegnende herfor er det, at de indbyrdes kaldte ham „Fa’er“. Det vilde sige, at de kunde lide ham og vidste, at han vilde dem vel, men at han heller ikke var til at spøge med i paakommende Tilfælde. Hans Eftermænd vare af en nyere Skole. Etatsraad Holst var en ret jevn Mand, som man kunde tale med som Menneske med Menneske, men han holdt sig paa sit Gontoir, og kun de høieste og nogle af de høiere Embedsmænd kjendte ham. Han viste sig meget sjel- dent paa Banerne, men administrerede igjenneni de overordnede Embedsmænd fra Contoirerne med Pen og Blæk. Det Samme er Tilfældet med den nuværende