Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

49 Generaldirecteur, der er en meget elskværdig Mand i personlig Omgang. Men for dem have Jernbanerne ikke været Alt, saaledes som for Rothe. Ingen af det underordnede Personale har kjendt dem, og det Samme er vistnok Tilfældet med mange af Stationsforstanderne. De have ikke erhvervet Prædicatet „Fa’er“. Menneskene er nu engang saadanne, at de har vanskeligt ved at begribe en blot Abstraction. At Jern- banerne bestyres af en Generaldirecteur, er ikke nok overfor Personalet; dette vil have en Person over sig, som det seer, og som det veed interesserer sig for det Foretagende, hvorved det gjør Tjeneste, og for dem, der udføre denne Tjeneste. „I gamle Dage“, da efter Generaldirecteur Tegners Yttring (se foran S. 40) „Alting vist var bedre end nu“, identificerede Perso- nalet Jernbanerne med Rothe. Jernbanerne var for dem Rothe, og Rothe var Jernbanerne. Sig selv be- tragtede den enkelte Functionær som Led i den Insti- tution , han var stolt af at tilhøre, og stræbte at gjøre sin Pligt. Naar han gjorde det i den meer eller mindre snevre Kreds, der var ham anviist, vidste han, at han fremmede det Heles Vel paa samme Tid, som han gjorde Rothe en Tjeneste. Denne Opfattelse af Forholdet mellem den Sty- rende og de Styrede kan maaskee ansees for noget naiv, men det er vist, at den ikke var til Skade for Tjenesten. Tvertimod. Et andet Tilfælde, hvor der undertiden kan opnaaes det modsatte Resultat af, hvad man tilsigter, er paa Lovgivningens Omraade. Instruxer og Reglementer kunne jo ikke undværes; der maa være et Grundlag for Banernes Organisation. Alen har man først dette,