Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

51 Toppen af disse, træffer man der ofte kun en blot Topfigur, der Ingenting veed. Er dette Tilfældet i al- mindelige Forhold, gjælder det naturligvis endnu mere, hvor Talen er om Jernbanevæsenet, der fordrer speciel Fagkundskab, som ikke findes hos Ministrene eller deres Departementschefer. Jernbaneadministrationens Budget undergaaer derfor ikke og kan ikke undergaae nogen kritisk Behandling i Ministeriet, forinden det forelægges for Rigsdagen. Her er Forholdet omtrent det samme. Trods enkelte mere sagkyndige Rigsdagsmænds hæderlige Bestræbelser for at reise en Kritik er den overveiende Deel af Rigsdagen for ukyndig og for lidet interesseret for Jernbanespørgsmaal til, at denne Kritik kan sætte nogen Frugt. Behandlingen af Jernbanebudgettet paa den aarlige Finanslov er derfor hverken heel eller halv, men næsten ligesom iblinde. Saaledes har det altid været og særligt i den Pe- riode, hvorom der her er Tale, nemlig Tiden efter den faktiske Sammenslutning af de danske Statsbaner, o: efter 1. Octbr. 1885. Ingen af de Ministre, under hvem disse siden da have sorteret, har derfor grebet eller kunnet gribe ind i Banernes Administration. End ikke den af Indenrigsministeren (Ingerslev) undertegnede Lov om Banernes Organisation af 12. April 1892 har han nogen Andeel i; den er naturligvis i Et og Alt affattet i Gene- raldirectoratet og i dettes Affattelse uforandret forelagt Rigsdagen, der kun paa enkelte Punkter foretog ikke indgribende Ændringer. Kun i een Henseende vides Indenrigsminister Ingerslev at have gjort en selvstændig Villie gjældende i Jernbaneforhold, nemlig ved at for- anledige, at en stor Deel af Banernes Trykarbeide, der 4*