ForsideBøgerDansk Jernbanebestyrelse …e-Ulykken 11. Juli d. A.

Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

De Danske Statsbaner Jernbaner

Forfatter: L. Kragballe

År: 1897

Forlag: Karl Schønbergs Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 625.1L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
holdsvis langsomt fra Helsingør — og desuden med en halv Snees Minutters Ophold ved Snekkersteen og henved V* Times Ophold ved Fredensborg — men noget før det naaede Hillerød Station, forøgedes Farten, og Passa- gererne saae med Forbauselse Stationen forsvinde som et Fantom, medens Toget bruste et godt Stykke videre paa Sporet. Det er, som om onde Aander huserede paa Nordbanen siden Gjentofteulykken. Den 3. August ankommer der et Godstog til Snekkersteen, hvprom Stationsforstanderen her ikke har modtaget nogen Meddelelse. Samtidigt ventes der et Tog fra Hillerød, og Stationsforstanderen, der heldigvis er tilstede, maa stille sig midt i Sporet og svinge med Hue og Arme for at faae Godstoget til at standse (Nationaltidende for 6. August, ikke dementeret, hverken i Almindelighed eller i Detail). At det ved Stationerne og Togene tjenstgjørende Personale er bleven nervøst efter den forfærdelige Ulykke, kan man ikke undres over. At man paa Kjø- benhavns Station, da der om Aftenen d. 11. Juli, efterat der er afgaaet et Tog med 4 Læger, som man i Hast har faaet fat i, til Ulykkesstedet, melder sig 15 Læger til Tjeneste rned Anmodning om, at man vil lade dem befordre til Gjentofte for at hjælpe, erklærer, at man ikke seer sig istand til at afsende noget saadant Tog, da man ikke har Ordre, er dog en vel vidt dreven Nervøsitet og Mangel paa Conduite. Men Nervøsiteten gaaer jo forresten længere opad til Administrationens Spidser, saa at de Underordnede nok kunne have nogen Undskyldning. Thi hvad er det, der bevæger selve Generaldirecteuren med Maskinchefen li] at bestige Loco- motivet for et Prøvetog’ paa Kystbanen, inden denne