Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

56 kjendte Ord, der vistnok ville faae en vidtrækkende Anvendelse i Fremtidens officielle Fraseologi: ^General- directoratet ønsker ikke at dementere i De- tailler“. Det vil sige, at man dementerer ikke det, det netop kommer an paa, men noget Andet ved Siden af, hen i Veiret. Men det, man „ikke ønskede at dementere“, blev altsaa netop herved slaaet fast. Denne Episode bliver saa meget morsommere, naar man tager i Betragtning, i hvilket Forhold Hr. Contoir- chef Rimestad som Statsbaneembedsmand staaer til Sager af den Natur. Hr. Rimestad er Chef for et Contoir, der har Navn af „Tarifcontoiret“, hvor Sager angaaende Tilbagebetaling af formeget erlagt Passageer- eller Godsfragt behandles, og som derhos har at gjøre med Beregning af Taxter, naar der makkes om paa disse. Man maa da nok spørge, hvad den omhandlede Sag egentlig kommer Hr. Rimestad ved, om han trænger sig paa Generaldirectoratet som ukaldet Raadgiver, fordi han ikke kan glemme, at han engang har været Secretair ved de jydsk-fyenske Statsbaners Bestyrelse, eller om det er Generaldirectoratet, der søger ham som „klog Mand“, hvis Mening det nok er værdt at høre. Senere møder Hr. Rimestad frem i „Berl. Tid.“ med en beroligende Artikel om den overordenlige Sikker- hed , der er forbunden med at kjøre paa Jernbanerne. Hr. Rimestad har det Tilfælde, at han undertiden optræder som Alvorsmand i Berlingske med Artikler om Gjenstande, der i Regelen henhøre ligesaalidt under hans Embedsomraade som den nævnte Artikel, og den Formel, lian særligt ynder at benytte for at motivere sin Optræden paa Arenaen, pleier da at være: „Jeg kan meddele“ o. s. v. Med Hensyn til Sikkerheden ved