Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

57 Jernbanekjørsel kan han nu, som sagt, meddele, at den er saa overordenlig, at det ikke er langt fra, at, naar man ønsker ret at bevare sit Liv, skal man bare kjøre paa Jernbane. Jeg husker ikke, i hvormange hundrede Aar det er, at der er kjørt Masser af Mil- lioner Mennesker paa Banerne, uden at mere end et reent forsvindende Antal har mistet Livet. Hans Artikel staaer saameget mere til Troende, som han hverken har modtaget „Opfordring“ eller „Anmodning“ fra General- directoratet om at skrive den. Dette udelukker jo rigtignok ikke, at han dog har maattet erhverve Generaldirectoratets Tilladelse til at indsende Artiklen, thi uden saadan høiere Tilladelse følger det af sig selv, at en underordnet Embedsmand ikke paa egen Haand kan give sin Visdom offentligt tilbedste. Men dette er jo her af mindre Betydning. Hovedsagen er, at de stakkels ængstelige Publikummere, der er aldeles raa i Jernbane- faget, blive beroligede og kjøre væk som hidtil. Men hvad troer Hr. Rimestad, at de Efterladte efter de Forulykkede paa Gjentofte Station eller de ved Ulykken Lemlæstede ville sige til hans Statistik? Mon det er dem til nogen Trøst, at der af 100 Millioner Reisende i 10 Aar, eller hvormeget det er, kun er en halv Snees Stykker, der miste Livet? Ved den Confusion, der nu synes at raade paa den nordsjællandske Bane, kan man jo godt belave sig paa, at der i Løbet af en Maanedstid eller to — det Gud forbyde! — kan skee en lige saa stor Ulykke som paa Gjentofte Station den 11. Juli, og hvor bliver saa Hr. Rimestad af med sin Statistik? Lejlighedsvis erklærer Hr. Rimestad i samme Artikel, at han er „stolt“ af at tilhøre Statsbaneinstitutionen. Denne Stolthed er det, navnlig i disse Tider, vanskeligt