Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

60 færdighed, men man rnaa samtidigt beklage, at den synes at have særligt vanskeligt ved at finde den*). Det er disse Svagheder, der øve saa uheldige Virk- ninger, at den offentlige Mening, udtalt gjennem Pressen umiddelbart efter Gjentofteulykken, maa siges at have truffet det Rette ved at lægge det indirecte Ansvar for denne Ulykke paa Bestyrelsen. Hertil kommer endnu: 5) Det mere directe Ansvar, Bestyrelsen har ved at lade Personalet ved Maskinerne arbeide med et Apparat, der i flere Tilfælde har viist sig ubrugeligt, medens dets Paalide- lighed og altid tjenstdygtige Stand er af største Vigtighed for Togenes og de Reisendes Sikkerhed. Det er det saakaldte Vacuums- apparat til Bremsning. Enten det nu er, fordi selve Systemet ikke duer, eller fordi Fabrikanterne have leveret et slet Fabrikat, kan jeg ikke have nogen Mening om, men efterat det oftere tidligere, og bl. A. ved det Tilfælde, der hændte paa Slagelse Station nogen Tid før Gjentofteulykken, havde viist sig, at dette Ap- parat svigtede, burde enten Systemet være opgivet eller Apparaterne være underkastede et. grundigt Eftersyn, saaledes at man kunde benytte dem med fuld Tryghed for deres Paalidelighed. Saa kunde maaskee Ulykken ved Gjentofte Station være undgaaet. *) Her kan tilføjes et Exempel, der er glemt ovenfor under blandede Historier: Der gives Gontoirchefer, der erholde personligt Tillæg eller, som det pudsigt nok hedder i Stats- banesproget, „Bestillings“tillæg for Arbeide , der udføres af Assistenter i deres Contoirer, og söm altsaa ikke giver dem (Cheferne) det Allerringeste at „bestille“. En Contoirchef oppebærer et Tillæg af 900 Kr. aarligt „for K.jøb og Salg af Møbler, Gontoirinventarium o. s. V.“ (!)