Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

rc næsten paa graat Papir, efter langt over en Menneskealders Tjeneste. At dette muligvis, mig selv meer eller mindre bevidst, har kunnet medvirke til at give mig Impuls, skal jeg, ufuldkomment Menneske, som ogsaa jeg er, ikke be- nægte. Men til denne min Ufuldkomm enhed hører igjen at søge Sandheden og at nære en vis gammeldags Respect for Retfærdigheden. Man har en Overbevisning. Naar man overhovedet er saaledes beskaffen, at man har Interesser, danner man sig en Mening om de Forhold, hvormed man har at gjøre ; jo længere man har med disse Forhold at gjøre, jo mere fæstner denne Mening sig, og tilsidst bliver den til en bestemt Overbevisning. Det er Noget, man ikke selv kan gjøre for. De Grundfore- stillinger, man har om de høiere Hensyn, der bør gjøre sig gjældende i Samfundslivet, tage, om man saa vil, Magten fra En, og det bliver noget ganske Underordnet, at det tilfældigvis er denne bestemte Person, in casu mig, gjennem hvem Overbevisningen udtaler sig. Min Mening om Statsbanebestyrelsen har begyndt at danne sig meget snart efter Sammenslutningen af de danske Statsbaner, og den har i Aarenes Løb, langtfra at aftage, tvertimod vundet i Styrke. Tilsidst blev den mig saa paatrængende, at jeg ikke kunde holde Stand imod den, og jeg er ikke langtfra at tro, at det vilde have været ligefrem skadeligt for mit Helbred, om jeg, efter at have næret den og seet den voxe nu i 12 Aar, skulde have spærret den inde længere. Jeg tænkte da: „Dette skal siges; saa være det da sagt!“ Der vil være dem, der ville beskylde mig for Il- loyalitet ved at blotte Statsbanernes Brøst. — Passiar ! — Jeg skylder ikke Statsbanebestyrelsen Noget, men jeg er saa ubeskeden at antage, at jeg snarere skylder Publi-