Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

polyteknisk Candidat med laudabilis i Aaret 1836), og han fulgte med dagligt paa alle Omraader og i alle Detailler. Han var derfor tilbunds hjemme i Alt. Rothes Administration vaj-, som alt Menneskeligt, - naturligvis ikke fuldkommen. Han kunde vistnok have været dristigere til at lage Initiativ og indføre gavnlige Reformer. Men det kan jo forresten ogsaa have sin gode Side, at man ikke stormer altfor hurtigt frem. Han var dog ingenlunde uvillig til at optage det Nye, der havde bestaaet sin Prøve andensteds, og det vil jo ikke være glemt, at det var ham, der udvirkede Loven om Bygning af Banen til Helsingør med Sidebane til Klampenborg, som var den første Bane, der anlagdes i Sjælland efter Korsørbanen, og i Danmark efter Aar- hus-Randersbanen, ligesom Banerne til Masnedsund, Kallundborg og Frederikssund bleve til ved hans Ini- tiativ. — Han var i Omgang med de Embedsmænd, med hvem Forretningerne dagligt førte ham sammen, vel noget tør og stiv, men han vilde hele Personalet vel og viste det i Gjerning ved mange Foranstaltninger til dets Bedste, hvoriblandt her skal nævnes, at lian saa hurtigt som muligt efter sin Tiltrædelse som adm. Directeur fik oprettet en Pensionskasse for Embedsmænd ogBetjente og deres Enker. Heller aldrig afskedigede han Nogen, uden at det var absolut nødvendigt enten paa Grund af Vedkommendes Alder eller Svaghed, eller grov For- sømmelighed i Tjenesten. Personalet følte sig derfor ogsaa knyttet til ham og vidste, at hans Øie fulgte dem. Herved skabtes en Vexelvirkning mellem den Styrende og de Underordnede, der ikke kunde undlade at udøve betydelig og gavnlig Indflydelse paa Tjenesten. Blandt Virkningerne heraf kan det udentvivl ogsaa regnes, at