Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt
Forfatter: N. Heyman
År: 1893
Forlag: Centraltrykkeriet
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 75-35
DOI: 10.48563/dtu-0000163
Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Renovationsf opholdene i Göteborg, hvor Tørvesystemet jo er
indført, som gav mig stor Interesse for Systemet, og mine
Forventninger blev ikke skuffede, da jeg selv fornylig i Göte-
borg fik Ordningen at se paa nært Hold, og hvor jeg med
stor Beredvillighed blev modtaget af Direktør Ewers.
Omordningen af Renovationsforholdene i Göteborg er af
gammel Dato, stammer oprindelig fra Koleraaarene; det har,
saa vidt jeg ved, siden 1870 været i private Entrepenørers
Hænder, indtil Kommunen ved kg]. Stadfæstelse af 188.5 selv
overtog hele Renholdningsvæsenet, der atter sorterer under
Renholdningsstyrelsen.
Denne paatager sig Bortførselen af saavel Nat- som Dag-
renovationen, Kloakbrønd enes Rensning, samt det meste af
Hestegødningen. Her skal vi blot holde os til Natrenova-
tionen.
Gaardklosetterne hviler paa Betongulv og er saaledes ind-
rettede, at Træbeholderen, der er fælles for hele Klosetrækken,
har Form som et Vandingstrug og hviler paa Hjul, der igjen
staar paa Jernskinner, nedlagte i Betongulvet og fortsat ud i
Gaarden efter Beholderens Længde, saa at den, naar en Lem
i'Klosetrummets Sidevæg aabnes, med Lethed kan trilles ud i
Gaarden.
Hver Dag bliver nu Latrinmassen overstrøet med Tørve-
smuld eller Kalkmel, og Massen hakkes igjennem med en
Jernrive. Oprindelig brugtes næsten udelukkende Kalk, men
Direktøren søger af al Magt at komme fuldstændig over til
Tørvesmuld. — Kalklatrinen bliver for tung og kan ikke sæl-
ges i frisk Tilstand, dertil klumper den sig for meget sammen,
den maa lufttørres og knuses, men faar saa en god Tilstands-
form og lugter som Tjørneblomster; men Omkostningerne bliver
jo store, og meget af Kvælstoffet drives jo ud.
Imidlertid bruges Tørvesmuld i 1/3 til Halvdelen af de'
2400 Ejendomme, som sorterer under Renholdningsstyrelsen.
— Der bruges ca. 45 Pd. Tørvesmuld og ca. 80 Pel. Kalkmel
pr. Individ pr. Aar, og med denne Mængde faas en Masse,
som lader sig transportere paa almindelige Vogne og ikke har
nogen videre Lugt; al Urinen er opsuget. Det maa dog be-
mærkes, at ved lang Henliggen kan Tørvelatrinen dog ved
det anvendte Tørvekvantum udvikle nogen Lugt, men en saa-
dan lang Henliggen kj endes næsten ikke.
Kalk- og Tørvelatrinen kjøres bort paa Karrer, der rykkes
lige til Beholderne — der efter at være tømte bestrøes med
Kalkmel eller Tørvesmuld — og læsses fra Karrerne ned i
aim. Jernbanevogne, der er placerede i store Træskure i Ud-
kanten af Byen — hvor Renholdningsvæsenet har sin Station
og sine Oplag af Kalk og Tørv — eller Massen kjøres til det
lige overfor liggende Bolværk for at nedstyrtes i Pramme. —-
Med Jernbanen eller op ad Götaelven ved Hjælp af en Bugser-
damper føres Tørvelatrinen nu en 4—6 Mil ud i Landet.
Kalklatrinen kjøres derimod sædvanlig med Jernbanen til et