Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt

Forfatter: N. Heyman

År: 1893

Forlag: Centraltrykkeriet

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 75-35

DOI: 10.48563/dtu-0000163

Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
12 Renovationsf opholdene i Göteborg, hvor Tørvesystemet jo er indført, som gav mig stor Interesse for Systemet, og mine Forventninger blev ikke skuffede, da jeg selv fornylig i Göte- borg fik Ordningen at se paa nært Hold, og hvor jeg med stor Beredvillighed blev modtaget af Direktør Ewers. Omordningen af Renovationsforholdene i Göteborg er af gammel Dato, stammer oprindelig fra Koleraaarene; det har, saa vidt jeg ved, siden 1870 været i private Entrepenørers Hænder, indtil Kommunen ved kg]. Stadfæstelse af 188.5 selv overtog hele Renholdningsvæsenet, der atter sorterer under Renholdningsstyrelsen. Denne paatager sig Bortførselen af saavel Nat- som Dag- renovationen, Kloakbrønd enes Rensning, samt det meste af Hestegødningen. Her skal vi blot holde os til Natrenova- tionen. Gaardklosetterne hviler paa Betongulv og er saaledes ind- rettede, at Træbeholderen, der er fælles for hele Klosetrækken, har Form som et Vandingstrug og hviler paa Hjul, der igjen staar paa Jernskinner, nedlagte i Betongulvet og fortsat ud i Gaarden efter Beholderens Længde, saa at den, naar en Lem i'Klosetrummets Sidevæg aabnes, med Lethed kan trilles ud i Gaarden. Hver Dag bliver nu Latrinmassen overstrøet med Tørve- smuld eller Kalkmel, og Massen hakkes igjennem med en Jernrive. Oprindelig brugtes næsten udelukkende Kalk, men Direktøren søger af al Magt at komme fuldstændig over til Tørvesmuld. — Kalklatrinen bliver for tung og kan ikke sæl- ges i frisk Tilstand, dertil klumper den sig for meget sammen, den maa lufttørres og knuses, men faar saa en god Tilstands- form og lugter som Tjørneblomster; men Omkostningerne bliver jo store, og meget af Kvælstoffet drives jo ud. Imidlertid bruges Tørvesmuld i 1/3 til Halvdelen af de' 2400 Ejendomme, som sorterer under Renholdningsstyrelsen. — Der bruges ca. 45 Pd. Tørvesmuld og ca. 80 Pel. Kalkmel pr. Individ pr. Aar, og med denne Mængde faas en Masse, som lader sig transportere paa almindelige Vogne og ikke har nogen videre Lugt; al Urinen er opsuget. Det maa dog be- mærkes, at ved lang Henliggen kan Tørvelatrinen dog ved det anvendte Tørvekvantum udvikle nogen Lugt, men en saa- dan lang Henliggen kj endes næsten ikke. Kalk- og Tørvelatrinen kjøres bort paa Karrer, der rykkes lige til Beholderne — der efter at være tømte bestrøes med Kalkmel eller Tørvesmuld — og læsses fra Karrerne ned i aim. Jernbanevogne, der er placerede i store Træskure i Ud- kanten af Byen — hvor Renholdningsvæsenet har sin Station og sine Oplag af Kalk og Tørv — eller Massen kjøres til det lige overfor liggende Bolværk for at nedstyrtes i Pramme. —- Med Jernbanen eller op ad Götaelven ved Hjælp af en Bugser- damper føres Tørvelatrinen nu en 4—6 Mil ud i Landet. Kalklatrinen kjøres derimod sædvanlig med Jernbanen til et