Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

 VI Maaneder havde afholdt en Række Moder, ved hvilke de til Commissionens Overveielse hen- viste Sporgsmaal vare blevne undergivne en foreløbig Drøftelse, vedtoges det at fordele det foreliggende betydelige Stof mellem fem Udvalg af Commissionens Medlemmer, saaledes at: hensigtsmæssige Bestemmelser. Det synes derfor, at der er al Opfordring til at syge det saa- ledes tilstedeværende Hul i den danske Lovgivning udfyldt ved Lovbestemmelser om Kontrakts- forholdet mellem Arbejdsgiver og Medhjælper, hvorunder der da navnlig kunde være Spprgsmaal om at give Regler for Arbejdskontraktens længste Varighed, Opsigelsesfristens Længde, Netten til at forlade Arbeidet eller bortvise Arbejderen uden Opsigelse, Lpnmngsfri- sternes Længde, Arbeidslpnnens Udbetaling i Penge eller Naturalier, Strafbarheden af visse Kontraktsbrud saavel fra Arbejdsgivernes som fra Arbejdernes Side, Stetten til at tilbageholde eller gjpre Afdrag i forfalden Løn saavelsom til at paalcegge Arbejderen Bpde som Privatstraf. — Særlig skal endnu fremhæves et Forhold, der ogsaa andensteds i den ttyeste Tid er bleven gjort til Gjenstand for Lovgivning, nemlig Arbejdsgivernes Forpligtelse til i Tilfælde af Beska- digelse eller Dyd, der rammer Arbeideren i Anledning af Arbeidet, at yde denne selv eller hans Efterladte fyldestgørende Erstatning. Ligeledes fremhæves særlig Afskaffelsen af Spndagsarbeidet som en for Arbejdernes materielle og aandelige Velfærd og navnlig for Familielivets Udvikling vigtig Foranstaltning, for hvilke,: andre Landes Erfaring i saa hpj en Grad taler, inen som under den ubegrændsede Kontraktfriheds Herredomme ikke kan ventes almindelig gjennemssrt. Med Hensyn til Forholdet mellem Læremester og Lærling maatte nærmere Bestemmelser syges ginne om Lærekontraktens Afslutning under offentlig Approbation, out Me- sterens Ansvar for Lærlingens tilbørlige Oplærelse og øvrige Behandling t Læretiden, om Lær- lingens Bespg af tekniske Skoler o. d. l. Paa et enkelt Omraade af Næringsforholdene er der allerede ved Lov af 23de Maj 1873 om Bprns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmcessigt drevne Værksteder m. tn. indfprt et virksomt Tilsyn fra det Offentliges Side med de Forhold, under- hvilke en Del af Arbejderne leve. Det turde imidlertid være indlysende, at den nævnte Lov, der kun kan betragtes fom en fyrste Begyndelse, paa flere Punkter kunde blive Gjenstand for en gavnlig Udvikling. Der htube saaledes mulig være Opfordring til at udstrække Forbudet mod det fra saa mange Sider uheldige Bprnearbeide i Fabriker til det fyldte 12te Aar, der ogsaa i andre Lovgivninger danner den laveste Aldersgrændse, ligesoiit ogsaa oin at stille Kvin- ders Arbeide under offentligt Tilsyn eller lignende Regler som unge Menneskers Arbeide. Lige- ledes kan det være at tage under Overveielse, om ikke det Lægeskjyn, der efter den nugjældende Lov ved Antagelsen af Bprn og unge Mennesker til Arbejde flal tilvejebringes, bpr forandres til et periodisk Lægetilsyn med fø sanitære Forhold i samtlige Fabriker, uden Heilsyn til om der i disse arbeide Bprn og unge Mennesker eller et, ligesom ogsaa de ved Lovetts § 11 givne Bestemmelser om Beskyttelse af Arbejdernes Sundhed, Liv og Lemmer mulig burde erholde en lignende Udvidelse til alle Fabriker. Endelig turde der være Grund til at paabyde, at Planen til Fabriker og nubre Arbejdssteder, der indrettes fra nyt af, i det Mindste forsaavidt angaaer enkelte Klasser af disse, forelægges Arbejdstilsynet til Approbation nled Hensyn til Rumfang, Ventilation, Belysning, Udgange, Retirader og lignende Forhold, der berpre Arbejdernes Sundhed, Sikkerhed og Sædelighed. Ogsaa i en anden Retning har Næringsloven af 1857 efterladt Samfundet meget vigtige Opgaver at lyse. Medens der nemlig med Laugsindretningen var forbundet et fuld- stændigt System af Understpttelseskasser, der udpvede en betydelig Virksomhed til Gavn for den aldrende og svagelige Arbejder, og i Neglen friede ham fra at tilfalde det offentlige Fattig- væsen, er denne understøttende Virksomhed nu ttærmest henvist til Arbeivernes frie Foreninger, der ikke have formaaet at magte den dem saaledes stillede Opgave. Der nraa saaledes sra Samfundets Side foretages en Reorganisation af Understpttelseskasserne, saaledes at disse kunne yde Arbejderne Sygehjælp, Invaliditetshjælp, Alderdomsforsørgelse, Begravelses- hjælp og Understøttelse til de Efterladte i et saadant Omfang, at de Paagjældende t de an- givne Tilfælde hmne fritages for at ty til det offentlige Fattigvæsen. I dette Oiemed bør der undersøges, dels om det ikke bpr gjsres eilhver Arbeider til Pligt at bidrage til disse Kasser, forsaavidt han ikke godtgjpr paa mtben Maade at have tilsikkret sig tilsvarende Fordele, dels om det ikke bpr panlægges enhver Arbejdsgiver at yde Bidrag i Forhold til den Arbeidslpn han udreder. Det bpr derhos gjsres til Gjenstand for Overveielse, om det ikke vil være rettest at give Arbejdsgiverne lige Andel med Arbeiderne i Bestyrelsen af disse Kasser, hvis Omraad