Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

VII lfte Udvalg, bestaaende af Jessen, Hansen, Fraenckel, Jensen og An- ersen under ben Førstnævntes Forsæde jknlde behandle Kontraktsforholdet mellem Arbeids- vistnok ikke burde indskrænkes til den enkelte By eller Distrikt, men af Hensyn til den derved vovende Sikkerhed som ogsaa til Arbejdernes Uafhængighed af den enkelte Arbejdsgiver oa deres Net til Omflytning udstrækkes over hele Landet. Paa den anden Side burde Organisationen mulig knytte stg til de enkelte Fag, idet dels visses Fornødenheder og Fordringer til Livet vistnok ere temmelig forskjellige, dels de mange individuelle Hensyn, der ved Understøttelsernes Uddeling kunne være at tage, saaledes lettest kunne forventes iagttagne. Endelig kunde der være Spprgsmaal om at lade Staten garantere Kassernes Evne til at opfylde deres Forplia- tl ^lbngjæld herfor at lade Staten deltage ved et overordnet Element i deres Bestyrelse. Til den Organisation, der saaledes maatte kunne gives Understyttelseskasserne, vilde mullgen en anden Virksomhed kunne knyttes, der turde have den styrste Betydning for Arbeider- sorholdenes rouge Udvikling. Der vilde nemlig i Kassernes Bestyrelser, sammensatte som an- tydet as Arveldsgwere og Arbeidere under Ledelse af et Staten repræsenterende Element, haves en Myiwlghed, til hvem det kunde overdrages at afgjpre de fra Tid til anden indenfor de enkelte Fag opkommende Sporgsmaal om Arbeid slpnnens Stprrelse og Arbeids- trdens Længde. En Afgjyrelse, truffen af disse Myndigheder, kunde der mulig tillægges forpligtende Kraft for smntliae Medlemmer af det paagjældende Faa, baade Arbeidere oa Är- berdsglvere, indtil ny Afgjsrelse maatte blive truffen. r r, ,r Aed Siden af ovenstaaende Forslag, der tilsigte en Organisation af Arbeidernes For- ho d ul Arberdsgrverne og bl det øvrige Samfund, skal fremdeles henpeges paa enkelte Foran- - kunde ydes Arbeiderstanden en mere umiddelbar Uitberftøttetfe i dens Forhold overfor Industriens og Kapitalens eensidige Udvikling i vor Tid. Det er saaledes bleven klart, at de private Skoler, der hidtil have meddelt Arbeider- ll0,,1 / bc!K’ bgentllge tekniske Dannelse, ikke længere kuntte overkomme de til dem stillede Krav. Skal det fremdeles være Arbeiderne muligt nt tilegne sig en saadan Dannelse saavelsonr i For- bmdelse dermed at ftlpplere de al,nrndelige Kuudflaber, de medbringe fra Almueskolen, hvad der er de uomgscengeltge Betingelser for Muligheden af en Forbedring i de Enkeltes Kaar, maa der vistnok ttlvetebrmges offentlige Skoler for Ha a ud vær kern es Uddannelse dels i Kjpbenhavn, dels t et ftørre Alltal Provindsbyer med Tilslutning paa den ene Side til Almue- skolen, paa ben anden Side til Laildets tekniske Hpiskole; det kunde da .naaske ajpres Lære- mestrene til Mgt t de Byer, hvor saadanne Skoler indrettes, at lade dexes Lærlinge besyae dem, llgesom der maatte træffes Bestemmelse om, hvilken Betydning der vilde være at tillægge Besøget af disse Skoler med Hensyn til Erhvervelse af Næringsret o. s. v. Da den kooperative Virksomhed, der udgaar fra Arbeiderne selv, paa adskillige Næ- rmgsomraader synes at kunne ubrette ikke ubetydeligt, er der mulig Grulld for Stateil til at yde di,'se bestræbelser sin Understøttelse. Navnlig vilde dette ,naaske kunne ske ved Oprettelsen af Forskud s ban ker, der nrbetbebe uden særligt Hensyn trl Udbyttets Størrelse, oa derfor multgen nmatte stpttes af det Offentlige. *Dclt o^tveieiibe Del have de Vanskeligheder, der ere beredte Haandværkerstanden i vor ^ld og navnlig besværllggjyre Overgangen til selvstændige Stillinger, der.s Oprindelse fra den fremskridende Anve,idelse af mekanisk Kraft i Industriens Tjeneste. Det stiller sia derfor °™ en ødeles mgtlg Opgave ved Tilvejebringelsen af Kraftmaskiner af ringe Omfang ott mU'ä SDnft at sætte den „undre Mester i Stand til at konkurrere med den store Maskine, oa ^elinten synes ogsaa paa dette Omraade at være bragt inb paa et nyt Spor, paa hvilket Fleittskridt^^ Interesse for Samfundet at kunne fremkalde nye og afgjorende Paa Grund af de Vanskeligheder, der ned Bebyggelsesforholdene i de (tørre Stæder aavelfom paa Landet ere forblmdne meb at tilvejebringe gode Boliger, ere Arbeiderstandens Beboelsesfo^hold paa flere Steder bleven af saudait Beskaffenhed, at der turde være Op- fordnng for samfundet til at syge en Forandring heri tilvejebragt. Navnlig kunde der være