Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

86 og da Staten stod som Garant, vilde de med Held funne erstatte de ofte ikke meget sikre Sognesparekasser, som findes flere Steder i Landet. Det vilde være noget Lignende som i England, hvor Regjeringen igjennem Postkontorerne modtager smaa Sparekasseindsknd. En Organisation af en saadan Masse Jndbetalingssteder vilde være meget besværlig og bekostelig, hvis Staten ffulbe paatage sig ben; Forholdet kunde da maaske ordnes af Kommunen, som da paa sin Side maatte indestaa Staten for, at der ikke foregik Misligheder. Hvormange Personer, der i Alt vilde blive berettigede til paa ben anførte Maade at faa Tilffnd af det Offentlige, kan fun fastsættes ved et Skjon. Flertallet har anflaaet det til ca. 600000 Mennesker. Hvis alle disse Mennesker indsatte det mest mulige, vilde det Offentliges Tilskild blive ca. 11 Mill. Kroner om Aaret. Men herom vil der selv- følgelig slet ikke blive Tale. Vilde man endog blot antage, at en Femtedel af disse kunde gjore Tilfftld, saa vilde det endda vare meget længe, inden man fik Tilskud fra saa mange, og det Tilffitd, som det Offentlige, naar JnstitUtionen var kommet saavidt i Gang, vilde komme til at yde, vilde da blive mellem 2 og 3 Mill. Kroner om Aaret. Naar erindres, at den samlede Fattigunderstøttelse fra Kommnnerne Beløbet sig til ca. 6 Mill. Kroner om Aaret, og at rimeligvis en Del heraf vilde bespares, naar en Kasse som den paatænkte oprettedes, saa vil en Udgift som den anforte formentlig ikke Funne vække Betænkelighed. I Henhold til disse Betragtninger fremsættes folgende Plan til en Alderdoms- forsorgelseskasse for Ubemidlede, Tvangsbeftemmelsen dog fun som Forflag af de Side 83 angivne Medlemmer. Der oprettes som Statsanstalt en Alderdomsforsorgelseskasse for Ubemidlede. Medlem af denne kan enhver her i Landet forsorgelscsberettiget Mand og Kvinde være, som har fyldt sit 15de Nar, som ikke holder Tyende, eller benytter anden fast Medhjælp i sin Virksomhed. Dog kan Ingen være Medlem, der ejer eller bruger en Landejendom, hvis Tilliggende er storre end V4 Td. Hartkorn, eller hvis Bedrift er saa stor, at der til dens Udovelse holdes Forspand. Medlem af denne Kasse skal bære enhver Mand og Kvinde i Alderen imellem det fyldte 15de og 20de Aar, der indtager en Stilling som Tyende, Haandværkslærling eller Fabriksarbejder. Vedkommende Husbond, Mester eller Fabrikerer skal for disse tvungne Medlemmer Udrede et Indskud af mindst 2 Dre daglig. Til de Belob, som Medlemmerne i Aarsts Lob indskyde i Kassen, tilfkydes af Staten 75 pCt. og af den KommUne, t hvilken Vedkommende har fast Ophold, 25 pCt. af disses samlede Sum i Aarets Lob.*) Det højeste Belob, for hvilket der kan gives TilskUd af det Offentlige til samme Person i et Aar, er Kr. 20. Del Højeste, der af Nogen kan indskydes i Kassen i et Aar, er Kr. 50.**) Hvis et Medlems Stilling, forinden han er 45 Aar, forandrer sig saaledes' at han ikke længere opfylder Betingelserne for Indtrædelse, kan han dog vedblive at være Medlem, men faar ikke TilskUd saalcenge. *) Et Mindretal (Hansen) foreslaar de 100 pCt. udredede alene af Statett. Et andet Mindretal (Faber og Petersen) pnsker Kommunetilskudette stigende med Alderen fra 25 til 100 pCt. Statens Tilskud kunde da sættes til 50 pCt. for enhver Alder. **) Et Mindretal (Falbe-Hansen og Faber) er af den Anskuelse, at Sletten til at erholde Tilskudens til Hjælp ved Kjybet af Alderdomsforsørgelsen bør gjpres afhængig af, om Vedkommende paa den Tid, Kjpbet^af Alderdomsforsørgelsen foregaar, ikke har sikker Udsigt til en efter Omstændig- hederne rigelig Forspcgelse for Resten af hans Liv. Afgørelsen heraf burde da formentlig tilkomme Kommunen, dog saaledes, at dennes Kjendelse kunde iildankes for en dertil særlig udnævnt Kommission.