Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

IX 5ie Udvalg! SandSthingsmand Soren P-dcrsen af Jetsmark oa F°Ik-chmqsm-md Jens Busk af Aars. - ®"imii’ece har Grosserer (5. TvermoeS, efter min Opfordring, havt den Godhed at meddele Commissionen en i Betmikningen optogen Udtalelse om Actiev«senets Forhold til »beiberfor^toene. — De i-vrigt veb Commissionen foranledigede Arbeider der have ligget tit Grund for [orffjellige Afsnit af Be,-°nkni»gm og inedfslgi denne ville 'ftudeS om- talte paa vedkommende Steder. ' ©fletat Udvalgene havde afputtet dereS Arbejder, bleue de af bisfe fremaaaede Bc- tøntmnger gjorte til Gjeustand for ben jaiulcDe Commissions Overvejelser i en tæmiere Siælfe »iei>er, der asholdtes i Maaned-m- Februar til April b. A., saaledeS at be af Ubvalaeue fom oveiuniort tilkaldle Bi-rnd ligelede» indbodes til de af ben samlede Commissions Moder 1 'Mk- d-I paagj-eld-nd- Afsnit, til hvis -Affattelse de havde medvirket, behandled-S Godscicl Ingers lev har dog ikke deeltaget i disse Forhandlinger. Forinden disse Moder begyndte, var den Sygdom allerede indtraadt af hvilken kommissionens Medlem, Baron Zytphen-Adeler, senere bortkaldtes ved Doden og dette Medlem, der havde havt en meget væsentlig Andeel navnlig i det andet Udvalgs Arbeider kom saaledes ikke til at decltage i de i den samlede Commission ved denne Leiliahed forte Forhandlinger. Da han saaledes itke har havl Indflydelse paa den endelige Affattelse af nogen Deel af Commissionens Betænkning, har hans Stilling til samme kun paa et ganske enkelt Punkt kunnet angives. Det maa derhos bemærkes, at den Omstændighed, at Commis- slonen saaledes berovedes dette Medlems Atedvirkning, inden de vedkommende Udvalgs Arbeider vare asstmtede, har medfort, at forstjellige Sporgsmaal Landboforholdene vedrorende der ellers vilde være tagne Under Overveielje, (om hvorvidt Staten bor Understotte Hnnefliden, om det er hensigtsmæssigt at soge Selveiendom Udbredt blandt Hunsmændene, og om Udvandring) ikke have kunnet finde en tilfredsstillende Behandling, saaledes at man har seet sia nodsaaet til at lade disse Sporgsmaal Uomtalte. ' 'J 19 De afsluttende Moder, ved hvilke Betænkningen endelig vedtoges, saaledes som den nu foreligger, bleve derpaa afholdte i September og October Maaneder d. A. I denne Rætke Moder har (5. B. Si i mest ad været forhindret i at deeltage. Som det vil srenigaae af nedenstaaende Betænkning have Commissionens Medlemmer i det Hele kunnet enes om de i Forflag bragle Foranstaltninger, der tilsigte Arbeiderbefolk- ningens Ophjælpning ved Statens Bistand samt en Ordning af denne Stands Forhold ved Lovgivningsmagtens Indgriben. Dog vil det vise sig, at saadan Enighed ikke fuldstændig har kunnet tilveiebringes med Hensyn til eet væsentligt Punch nemlig dcn egentlige Haand- vælkerstands Organisation. Medens nemlig Alle have fuiinet enes om, at den Tilstand, der er bleven tilveiebragt ved Stæringslooen af 29de December 1857, maa ansees for utilfreds- stiUende, idet lDamsuntets Interesser kræve stolte Begrændsninger af Næringsfriheden, end De der t 1857 bleve ansete for nødvendige, vil det findes, at Fleertallet dog i del Væsentlige vll forblive indenfor de ved Næringsfriheden givne Tilstande, medens et Mindretal (Krebs, Fraenckel og Andersen samt kommissionens Undertegnede Formand) maa kræve, at der tll Samfundets Delryggeise mod Frihedens Misbrug oprettes lignende JnftitUtioner, som For- Uden havde i LaUgsordningen, men som ganfle eie bortfaldne med Næringsfrihedens Jnd- forelse. Til hvilke ResUltater Commissionen isvrigt er kommet ved sine Overvejelser vil sremgaae af efterjolgende Oversigt over Zndh.ldet af Betænkningens forstjellige Afsnit. Det forste Afsnit as (Lommissionens Betænkning, „Om Arbejdssystemernes tilsigter at angive LLommissionens Stilling ligeoversor de i vor Tid fremkomne Forsøg paa at la,e Lanskuighederne i Albeidersporgsmaalet ved at fjerne Modsælningcn mellem Arbeids-