Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

120 Forfljelliqe Midler til at forbedre Arbejdernes Bilkaar. (Sparekasser, Arbeiderboliger, Skoleundervisning m. m.) Fastholdes det, at HovedgrUnden til den Styrke, hvormed Arbeidersporgsmaalet i vore Dage gjor sig gjceldende fremfor i tidligere Tider, ligger i den skarpe Sondring, der efter- haanden er fremkommen mellem Arbeidsgivere og Arbejdstagere, og den særdeles Vanflelighed, som de Sidste have ved at tilveiebringe saavel den fornødne Uddannelse som den fornødne Kapital til selv at blive Arbeidsherrer eller dog selvstændige Næringsdrivende, folger det af sig selv, at Alt, hvad der kan lette Opnaaelsen heraf, og at da navnlig Alt, hvad der paa en Gang tilskynder til og letter Opsparingen af Kapital, har den storste Betydlling. Et Ho- vedmiddel i saa Henseende er da ganske vist Oprettelsen af Sparekasser. Vel kan det gjores gjældende, at det i Almindelighed vil kræve saa lang Tid for en Arbejder at tilvejebringe den til forannævnte Diemeds Opnaaelse nødvendige Kapital ved stadige JndskUd i en Spare- kasse af, hvad han kan Undvære af sin Uge- eller Maanedslon, at de Allersærreste ville naa Maalet saa tidlig, at de virkelig funne grundlægge en selvstændig Bedrift; men der vil paa dette Omraade allerede være naaet Meget, naar det ad denne Vei i storre Omfang bliver muligt for Arbejderne at forberede deres Borns Overgang til en saadan mere selvstændig Virksomhed. Og hertil vilde netop Sparekasserne frembyde en god Hjælp. Hvad der imid- lertid i saa Henseende maa fordres, er dels, at Adgangen til at benytte Sparekasser er til- strækkelig let, dels at selve Benyttelsen er fuldkommen sikker. I forste Henseende er det selvfølgelig af Vigtighed, at der er et tilstrækkeligt stort Antal Sparekasser, passende fordelte over hele Landet. Dette kan endnu neppe siges at være Til- fældet. Efter Opgivelsen for 1874 fandtes der da 1 Sparekasse for hver 2 Mil. For at Landet flnlde kunne siges at være tilstrækkelig forsynet med Sparekasser, maatte der vistnok findes mindst et Sparekassekontor for hver Mil. Det er derimod tngentunbe nødvendigt, at der er et saa stort Antal Sparekasser, lige- som det neppe engang kan anses for onskeligh at der oprettes en altfor stor Mængde smaa og Ubetydelige Sparekasser; det er tilstrækkeligt, at der er et stort Antal Kontorer, hvor Jnd- og Udbetalinger funne finde Sted. I saa Henseende kan Regjeringen Utvivlsomt træde hjæl- pende til, saaledes som det i Storbritanien, Frankrig (Lov af 25de Aug. 1875), Belgien, Schweitz og flere Stater er sket ved Oprettelsen af Post-Sparekasser, hvorved det dog maa erindres, at det her ikke tilsigtes, at Staten selv stal optræde som Sparekasse-Bestyrelse, men fim, at den lader Postmestrene virke som Agenter for de af Staten anerkjendte Sparekasser.*) At det neppe vil frembyde nogen Vanskelighed at gjore de egentlige Postkontorer og regn- flabsforende Postexpeditioner til Sparekassekontorer, hvor saavel Ind- fom Udbetalinger kmide finde Sted, tor vel antages, og de Bestemmelser, som den citerede Lov for Frankrig indeholder, synes i det Væsentlige at funne lægges til Grand for en saadan Ordning. Jfolge denne *) Et Mindretal (Faber) henleder tillige Opmærksomheden paa selvstændige Postsparekasser, idet disse, ved at Staten selv bestyrer dem og garanterer for Indbetalingerne, give ftørre Sikkerhed for Indskuddene end nogen anden Sparekasse.