Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

121 Lov kan Indenrigsministeren efter Andragende fra en Sparekasse overdrage til de paagjcel- dende Embedsmænd at modtage Indskud for denne paa deres Kontor enten paa bestemte Dage eller paa alle Sognedage, naar Kontoret er aabent, dog ikke naar Sparekassen har Koitzor paa samme Sted. Sparekassen forsyner disse Embedsmænd med en Fuldmagt, fom autori- seres af Postvæsenets Overbestyrelse. For JndskUdene leverer Postkontoret Kvittering, modta- ger Bogen, indsender samme til Sparekassen, hvor Jndfludet verificeres, hvorefter Bogen hinden en bestemt Frist atter sendes tilbage til Postkontoret og der afhentes af dens Eier. Skulle Penge hæves paa Sparekassebogen, fler dette ogsaa gjennem Postkontoret. Der betales til Postkontoret cif Sparekassen 8 Dre for ethvert Indskud eller Hævningen af et Belob. Sparekassen tilstiller Postkontoret Blanketter til JndfkUdskvitteringer og lit Beviser for Bogens Indsendelse. For de modtagne Penge og Boger have Postembedsmcendene samme Ansvar som for deres Postoppeborseler, og deres KaUtion er gjaldende ogsaa for hine. Forsendelse mellem Postkontoret og Sparekassen angaaende saadanne Fordringer er portofri. — Kommissionen formener, at en lignende Ordning Uden Vanskelighed her i Landet lader sig tilvejebringe, og tillader sig at henlede Regjeringens Opmærksomhed paa denne betydningsfulde Sag. Dernæst maa Kommissionen udtale den Formening, at det er af Vigtighed, at der op- rettes et virksomt Tilsyn med Bestyrelsen af Sparekasserne, noget der allerede i sin Tid synes at have været paatænkt af det daværende danske Cancellie, men ikke senere er kommet til Udførelse. For Dieblikket gives der ikke Interessenterne nogen Garanti for Kassernes enten øjeblikkelige eller vedvarende Solvens; der udfordres aldeles ingen særlige Betingelser for at oprette Sparekasser. Denne ubegrændsede Frihed har her som andensteds givet Anledning til Misbrug. Til Oprettelsen af en Sparekasse burde der udfordres visse saavel personlige som materielle Betingelser, navnlig Tilveiebringelsen af en passende Garantifond. Ogsaa for Dispositionerne over de betroede Midler burde der gives visse bestemte Regler, saasom Begrændsning af Udlaan i faste Ejendomme til en vis Kvotadel af samtlige JndskUd og Bestemmelse af de Papirer, i hvilke de øvrige Midler maa anbringes navnlig paa en Tid, da det er bleven meget almindeligt at anbringe dem i Værdi- papirer, som de paagjældende Bestyrelser ikke sjeldent ere ganske Ude af Stand til at be- domme eller realisere uben Tab, naar stærkt Begjær efter Udtagelse af Zndskudene finder Lrted. Et virksomt Tilsyn med Sparekasserne faavelsom med lignende Kasser, saasom Alderdomsfor- sorgelser, Sygekasser m. fl. fra Regjeringens Side, er saa meget nødvendigere, som blot en enkelt saadan Kasses Insolvens lettelig kan fremkalde en almindelig Mistillid til hele denne saa særdeles gavnlige Institution og for lange Tider betage AlmUen Lysten til at benytte dem og dermed selv borttage en af de virksomste Ansporinger til at spare Noget op. En særlig Art af Sparekasser, som efter flere Medlemmers Formening fortjener Op- mærksomhed, ere de saakaldte Skolesparekasser, i hvilke Skolebørnene indflyde Ugentlig Spareskillinger fra deres Arbeidsfortjeneste for at samle en lille L>um til deres voxne Alder. Ligesom i hine soran nævnte Lande have Skolesparekasserne, der ere en særlig Art af de i England meget Udbredte saakaldte Pennybanks, i de sidste Aar vundet ikke liden Udbredelse i KjobstadskommUnernes Skoler, og de i Kjobstcederne beftaaende Sparekasser hjælpe paa disse Skolesparekasser ved at tilstaa en noget hoiere Rente end sædvanligt af de Indskud, der ugent- lig indsættes Under eet fra Skolen, men i denne indtegnes i hvert Barns Bog med det af hver især indskildte Belob. I en tidlig Alder indpodes Barnet derved en Sands for Orden, Sparsommelighed og Forudseenhed, og er end det sammensparede Belob ingenlllnde i og for sig af anselig Størrelse ved Udgangen fra Skolen, saa kan den Hjælp, Barnet derigjennem selv kan have til Klæder, være af stor Vigtighed, naar Barnet efter Konfirmationen skal be- gynde at tjene eller sættes i Lære. Endnu storre Betydning vilde der maaske tilkomme denne ZnstitUtion, hvis der blev taget Bestemmelse om, at Belobet forst kunde hæves, naar den paa- gjeldende Sparer havde opnaaet 20 Aars Alderen, da det ellers mindre kommer Barnet end 16