Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

123 talte Skatte- og Afgiftslettelser for saadanne Ejendomme, der vare indrettede til gode Arbejderboliger, vilde man endvidere Under de samme Betingelser knnne tilstaa Beboerne en Lettelse ved Betalingen for saadanne offentlige Udelser, som direkte komme dem til Gode. I saa Henseende frembyder der sig da navnlig Adgangen, hvor saadan kan gives, til at erholde Vandindlægning fra Vandværket og til at erholde Gas for nedsat Be- taling, hvilket vil være as stor og direkte Betydning for Beboerne. Navnlig vil Benyttelsen as Gas til Kogning og den lette Adgang til Vand til Husholdning og Vadsk i flere Retnin- ger være et stort Gode for Ubemidlede Beboere, der ikke kunne anvende megen Tid paa Kog- ning af Mad og Drikke og endnU mindre paa at holde Skorstenen og Ksokkenet ordentligt og rent, ligesom Arbeidet med at oppumpe og opbære Vand til HUusleilighederne er saa byrde- fuldt, at Rengjoriug og Vadsk faa meget som muligt undlades. Lettelse for Eierue ved Indlægning af Vand og Gas og Anbringelse af Kogeblus i mindre Lejligheder, og en nedsat Betaling for Brugen af Gas, navnlig i Kogeblns samt efter nogle Medlemmers Formening ogsaa til Gasmafliner, for Leierne, forekomme derfor Kommissionen særdeles anbefalelige. I Tydflland, Belgien og andre Lande har man flere Steder med Held sogt, nt, sorge for Arbejdernes Belvære ved at bygge store Hoteller, hvor Arbeiderne for en billig Prismen Tredie- eller Fjerdedel af deres daglige Lon, erholde Logi, Kost, Badfk, Adgang til Læsning og anden Belæring fanit erholde Fornoielser. Institutionen vil navnlig kunne have Betydning for Ugifte Fruentimmer, der hyppig i stort Antal kunne være beskjeftigede i [amme bedrift. Til Exempel anføres et af Hr. I. Andrumont, Direktør for KUlminerne Hasard, nærved Lüttich stiftet Hotel, hvor Arbeideren for 1 Kr. 12 Ä)re daglig erholder Kaffe med Brod om Morgenen, Frokost, Middagsmad og Aftensmad, Værelse, Varme, Lys og Vadfl, medens hans Arbejdsfortjeneste daglig er 2 a 3 Kroner. I Hotellet er der for alle Arbeidere en Læsesal og en Musiksal. Der spises ikke ved et Fællesbord, men ved mindre Borde eller ved et Bord hver for sig. Kosten synes særdeles rigelig og god. — Det staaer Arbeideren frit for at undvære, hvilke Maaltider han vil; hvert betales af ham med et Bliktegn, forsynet med hans Nummer, som repræsenterer en vis Værdi. Middagen koster 45 for hvilke erholdes en stor Tal- lerfen Suppe, Vi Pand Kjod, I V2 Pd. Kartofler eller Grøntsager, 20 Kvint Brod og en halv Litre Dl. En Skaal Kaffe med Brod koster 15 Dre; til den samme Pris erholdes Frokosten og Aftensmaden. Hotellet samt Inventariet har kostet 130,000 Kroner og er ind- rettet til 200 Arbeidere, hvoraf endel ere gifte; men disse have ikke deres Familier med i Hotellet, men besoge dem fra Lordag Eftermiddag til Mandag Morgen. Hotellet har et Fladermu af 3,800 Alen; i Stue-Etagen er en Sal til Kaffe og Frokost, en stor Spisesal med Smaaborde, hvor 100 Arbeidere meget bekvemt funne til samme Tid indtage deres Maaltid, et Kjokken, et Bageri, Bade, Vadflerum, Linnedmagasin, Maga- sin for Klædningsstykker og et Bibliothek. En Dampmafline forer Vadskevand og Drikke- vand til 2 paa Loftet Under Taget liggende Reservoirer, hvorfra det ledes til alle Værelser. Belysningen sker ved Petroleumsgas. Arbeiderne bo paa forste og anden Sah enten 1, 2 eller 3 i eet Værelse, med en Seng for hver Person. — Disse Værelser, som ere ad- skilte fra hverandre ved Træskillevægge, ere anbragte i store Sale af 7 Alens Heide, vel ventilerede. I hvert af disse Smaakamre er en Jernseng med en Straasæk og en Ma- drats, stoppet med Tang, Lærredslagener, to Uldne Tæpper om Sommeren, tre om Vinteren; desuden en Stol og en Komode. Dette Møblement koster 72 Kroner. Som foran fremhævet maa Overgangen fra Arbejderklassen til de mere selvstændige Stillinger snarest ventes at ville foregaa derved, at Arbejdernes Born opnaa de fornødne Betingelser for en saadan Overgang, og da disse Betingelser navnlig ere dels Besiddelse af Kapital, dels en bedre Uddannelse, bliver Ordningen af Skoleundervisningen for disse Klasser