Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

124 af største Betydning. Det folger af sig selv, at Kommissionen ikke kan gaa nærmere ind paa en omfattende Undersøgelse af, hvorledes vort Almueffolevcesen t det Hele bedst vilde knnne ordnes. Dog maa man fremhæve den store Betydning, som Fortsættelsesskoler vilde have for Arbejderklassens Udvikling. Vel formener man ikke, at Underviisningen i disse bmde være tvungen; videre end til Erhvervelsen af de Kundskaber, der bor være Betingelse for Ud- øvelsen af de statsborgerlige Rettigheder, skal Tvangen ikke gaae, og saavidt gjore de nilvæ- rende AlmUefloler formeentlig iiogenlunbe Fyldest. Derimod vilde meget kunne Udrettes, naar der kunde tilbydes den øpvoxende Ungdom Leilighed til at Udvide og befæste det i Børnesko- len lærte; og i den Henseende har Samfundet endnu en særdeles vigtig Opgave at lose. — Endvidere skal man fremhæve det Dnfkelige i, at den saakaldte Heldagsundervisning maatte kunne gjmnemfores i et saadant Omfang, at den blev det Normale, hvorfra der kun gjordes saa faa Undtagelser som MUligt. Men til Opnaaelsen heraf vil det for- mentlig være nødvendigt, at Forbudet mob Børns Arbeide i Fabrikker og fabrikmæssigt drevne Haandværk Udstrækkes til at gjælde mindst indtil deres fyldte tolvte Aar — Noget, der og- saa andensteds i denne Betænkning er berørt. Den altfor tidlige Optagen i Fabriklioet maa nødvendigt virke Uheldigt baade paa Bornenes legemlige og aandelige, saavel moralste som intellectUelle Udvikling og gjore det Umuligt for dem at opnaa den Udvikling, som er den Ufravigelige Betingelse for, at de funne hæve sig til en mere selvstændig Virksomhed. Selv for dem, der ikke komme saa vidt, vil dog altid en omhyggeligere og grundigere Uddannelse være af den storste Betydning ved at gjore dem bedre skikkede til Arbeide af forskjellig Art, hvad der atter sætter dem i Stand til at opnaa et ftørre Vederlag for deres Arbeide. Og forsaavidt man vil gjsre gjældende, at Forældrene ordentligvis ikke funne Undvære den Ind- tægt, som Bornenes Arbeide forskaffer dem, maa Kommissionen bestemt fastholde, at Forældre have en Forpligtelse til at staffe deres Born en saa god Undervisning og Opdragelse, som de formaa, eller saavidt Samfundet tilbyder dem Midler, uben at de have nogensomhelst Ret til at Unddrage Børnene dette Gode ved til egen Fordel at lægge Beslag paa deres smaa Arbeidskræfter, og at det fra et almindeligt socialt Synspunkt maa anses for lidet heldigt, at det ad denne Ver bevirkes, at de Byrder, som Wgteskabet efter sin Natur paalægger dem, der ville indtræde deri, komme til at fremstille sig som mindre betydelige og lettere at komme nd over, end de efter Forholdets Natur maa og bor være, men at det i det Hele er hoist urigtigt at formindske den naturlige Straf for letsindigt indgaaede LEgteffaber ved at vælte Byrderne ved Bornenes Underhold og Opdragelse over paa disse selv. Kommissionen maa saa meget stærkere gjsre denne sidste Betragtning gjaldende, som den har den bestemte Overbevisning, at en af de væsentligste Aarsager til den hele Stilling, hvori Størstedelen af Arbejderklassen befinder sig, maa soges i den Omstændighed, at Wgteskaber i denne Klasse som oftest indgaaes i en langt tidligere Alder end i de fleste andre af de Samfundsklasser, der væsentligst ffiitte leve af deres Arbeide*). Herved lægges GrUnden til den Leven fra Haanden og i Munden, som er det sørgeligste Karaktermærke for saa stor en Del af Arbeiderstanden, og den deraf folgende Afhængighed, som ikke Uden Grund foles saa stærkt af den hele Klasse. Thi det er fornemmelig forinden Wgteskabet og navnlig forinden han bliver Familiefader, at den Unge Arbeider skulde kunne samle sig en lille Reserve, som han dels kan ty til i trange Tider, navnlig i Sygdomstilfælde, Under Konens Barselsenge o. deel., dels Under gunstige Forhold kan Udvikle yderligere til det Tidspunkt, da Bornene *) Ifølge de af Indenrigsministeriet samlede „Oplysninger om ArbeiderneS økonomiske Kaar" blev i Kjsben- havn i 1862—71 af 7,433 Ardeidere, der første Gang indgik Ægteskab, de 1678 eller 22,7 pCt. viede i en Alder af under 25 Aar, og i hele Landet af 61,411 de 14,057 eller de 22,g pCt., medens der i den øvrige Befolkning — derunder All-, der leve af nedarvet Formue — knap kom 12 pLt. af Bielserne paa Man- dene under 25 Aar.