Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

125 skulle sættes t Vei. Tages nu endvidere i Betragtning de i flere Retninger Heldige Folger, som Værnepligtens Aftjening medfører for den gifte Mand, der ikke har formue, saavelsom t Almindelighed den langsomme Udvikling og sildigere baade aandelige og legemlige Moden- hed, som er ejendommelig for de nordiske Folk, turbe særdeles Meget tale for, at den Al- dersgrænse, under hvilken LEgteffab ikke tor indgaaes, for Mandens Vedkommende rykkedes op til det Tidspunkt, da den Værnepligtiges forste Tjenestetid ordentligvis vil være tilbage- lagt. Det syiles ogsaa i sig selv hoist urimeligt, at en Mand, der ikke er futbmtynbtg, kan være Familiefader, og der knnde utvivlsomt være al Gmnd til at sætte Myndighedsalderen og Wgtcflabsalderen paa samme Punkt. Det skjonnes heller ikke rettere, end at Myndig- hedsalderen nu for Tiden er sat noget høiere, end det er nødvendigt, ja vel endog natUrligt. Kommissionen formener derfor, at det ikke vilde have nogen Betænkelighed paa en Gang at sætte ZEgteskabsalderen op og Myndighedsalderen ned, og anser det ene for en passende Kompensa- tion for det andet. Man stal derfor tilraade, at Myndighed fremtidig kommer til at ind- træde med det fyldte 23de Aar, og at det ikke tillades nogen Mand, der ikke er fuldmyndig, at indgaa Wgteffab. Det er en Selvfølge, at der i saa Fald ikke længere burde knnne gives Bevilling til at være ftrldmyndig for den almindelige Myndighedsalder. — Endvidere kan Kommissionen ganfle tiltræde et fra Haandværker- og Jndllstriforeningen i Assens indsendt Forflag øm, at Filldmyndighed gjores til Betingelse ogsaa for Nedsættelse som Haandværker Uden Borgerskab eller Næringsbevis i Henhold til Næringslovens §16, idet den UUgfældende nbegrændsede Ret i saa Henseende ikke forer til andet end en Mængde Uover- lagte LEgteflaber mellem ganfle unge og Ubemidlede Personer. Om Sondagsarbeidets Afskaffelse. I den sra Indenrigsministeriet fremkomne Udtalelse om de Hovedpmrcter, der nærmest maatte blive Gjenstand for Arbeiderkommissionens Undersøgelser og Overvejelser, har Ministe- riet særlig fremhævet Afskaffelsen af Sondagsarbeidet som en for Arbejdernes materielle og aandelige Velfærd og navnlig for Familielivets Udvikling vigtig Foranstaltning, for hvilken andre Landes Erfaring i saa hoi en Grad taler, men som Under den Ubegrcendsede Kontrakts- friheds Herredomme ikke kan ventes almindelig gjennemfort. Ester den saaledes givne For- anledning skal Kommissionen tillade sig om dette Pllnct at Udtale Folgende: I Loven af 7de April 1876 om ben offentlige Fred paa Folkekirkens Helligdage ses et Udtryk for den Forpligtelse, Staten har efter Grundloven til at Understøtte Folkekirken, og denne Forpligtelse fyldestgjor Staten, forllden paa mange andre Maader, ogsaa derved, at den værner om Freden paa Folkekirkens Helligdage og betrygger den Uforstyrrede Gudstjeneste. I dette og kun i dette Diemed forbyder Helligdagsloven Udførelsen af visse Arbeider, men naar Arbeiderkonnnissionen ved Siden deraf har en Opgave med Hensyn til Arbeide paa Son- og Helligdage, maa denne gaa Ud paa at Undersøge, om der for Staten kan være Anledning til i Arbejdernes Interesse at paabyde en Hviledag, en Dag, der, idet den giver Hvile fra det sædvanlige Arbeide, tillige kan komme Arbeideren tilgode ved at lade ham Ro til baade at overvære Gudstjenesten, hengive sig til Samliv med Familien og ellers finde inteHeftuel og moralsk Næring for sin Aand. Kommissionen er nu ved sine Overvejelser aldeles eenitemmigt kommet til det Resultat, at det er af storste Betydning for Arbejderen, at der forskaffes ham en virkelig Hviledag paa