Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

126 Son- og Helligdagen, og at der navnlig er GrUnd for Lovgivningsmagten til at gribe ind og paabyde Hviledagens Overholdelse ved alle saadanne Virksomheder, hvor Forholdene ove en lvingende Magt over den enkelte Arbeider, som det ikke kan ventes, at han ved egen Hjelp vi! funne Unddrage sig, idet Concnrrencens Tryk noder den ene Arbejdsgiver til at forlange Sondagsarbeide af sine Arbejdere, fordi hans Nabo ikke vil give Afkald derpaa. I denne Henseende mener man, at der maa skjelnes mellem Fabrikarbeidere, Haandvær- kere, Handelsbetjente og Kontorister, Dagleiere samt Himstyende. Med Hensyn til Fabrikarbeiderne ser Kommissionen ikke nogen Mulighed for, at det kan naas at skaffe Arbeideren virkelig Frihed fra hans Arbeide paa Son- og Helligdage, uden derved, at Sondagsarbeide ligefrem bliver forbudt. Kommissionen tilraader der- for, at det ved Lov forbydes, at der arbeides paa Fabrikerne paa Son- og Helligdage. Man har ikke været blind for Vanskeligheden ved at bestemme Forskjellen mellem Fabrik- og Haandværksdrifh men man har forudsat, at dette Forhold kunde ordnes administrativt i Lighed med, hvad der bestemmes ved Fabrikloven af 23de Mai 1873 § 1 Med Hensyn til et Forbnd mod Fabrikarbeide om Søndagen skal Kommissionen dog bemærke, at det maa anses for en Selvfølge, at et saadant Forbnd kim kan gjennemfores med visse Lempelser, som ligge i Sagens Natur. Det kan f. Ex. tillades, at under visse Omstændigheder Ilden under tn Ovn ikke slukkes, at Vand- og Vindkraft benyttes; det fan tillades, at et mindre Antal Personer skifteviis paa Helligdage, da Virksomheden hviler, foretager Rensning og Reparationer, at Brandvagt og Opsynsbetjente ere tilstede osv. Saadanne Lempelser maatte det overlades til Administrationen nærmere at indrømme, men Meningen er, at det egentlige og sædvanlige daglige Arbeide, som foregaar paa Stedet de Sognedage, skulde være forbudt om Søndagen. Det er vel muligt, maaske endog rimeligt, at et saadant ForbUd mod Sondagsarbeide paa Fabrikerne, som det her forestaaede, ikke strax vil blive modtaget med Udelt Tilfredshed, men i saa Henseende tror Kommissionen, at Erfaringen vidner for det Hensigtsmæssige i en saadan Foranstaltning. Ser man navnlig hen til et Fabrikland som England, da er det med enkelte særlige Undtagelser Regel, at Fabrikerne standse om Sondagen, og der er al Grund til at tro, at baade Arbejdsgiverne og Arbeiderne ere tilfredse dermed og staa sig bedst derved. Naar Kommissionen stiller sig for Die, hvad der skulde være Hensigten med ved et For- bud mob Sondagsarbeide at skaffe Fabrikarbeideren en Fridag om Ugen, nemlig dels at gwe ham Lejlighed til aandelig Udvikling og dels til legemlig Hvile, er der imidlertid endnu eet Moment, som man paa det stærkeste maa fremhæve. Kommissionen anser det for klart, at skal Friheden benyttes eftei Diemedet og ikke til Lediggang eller Udskejelser, bor der, ligesom Kirkerne ere aabne, ogsaa sorges for, at Anstalter som Museer, Samlinger, Søndagsskoler og lignende ere tilgjængelige, og at belærende og Underholdende Foredrag paa offentlig Bekostning afholdes, alt indenfor de ved Loven as 7de April 1876 bestemte Grændser, og Kommissionen mener endog, at der netop fra Statens og KommUnend Side bor drages Omsorg for, at Arbejderen kan faa saa let Adgang som mutig til om Helligdagene at erhverve sig aandelig Udvikling og faa en gavnlig Anvendelse for sin Fritid. Gan sk vist vil det mindre Antal Personer, som skal gjore Tjeneste ved de ommeldte Anstalter, blive bundne dertil paa Sou- og Helligdage, men dette kan ikke være afgjorende derimod, navnlig naar der sørges for til- bsrlig Afvexling af Personalet. Kommissionen har selvfølgelig ved at stille det Forslag, at Fabrikarbeide forbydes paa Helligdage, gjort sig det Sporgsmaal, om det kan antages, at Arbeideren kan Undvære den deraf mulig flydende mindre Indtægt. Herved maa det erindres, at det allerede er det Sædvanlige, at Fabrikerne standse om Søndagen, og for saa vidt vil det saaledes ingen Van- skelighed have. Man holder sig ogsaa overbevist om, at Forholdene ville Udvikle sig saaledes, at Arbeideren ikke mister nogen Indtægt, idet der vil blive arbeidet bedre de Sognedage, og