Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

127 desuden vil sandsynligvis den Formindskelse i UbBubet af Arbeidskraft, der fremkommer ved Arbeidets Ophor øm Søndagen, bevirke at Lonnen bliver forhoret. Hvad angaar Haandværkere, Handelsbetjente og Kontorister, da gjælder det ikke mindre om dem, end om Arbejderne i Fabriker, at Staten bor bidrage Sit til, at Søndagen kan være en Fridag for disse. For Tiden er det vistnok faa, at i al Fald en meget stor Del af Haandværkerne arbeite den halve Sondag, og at Han- delsbetjentene, der de sogne Dage maa være i Blltiken fra Morgen til Aften Uden egentlig Afbrydelse, for mange Udsalgssteders Vedkommende ogsaa maa gjore Tjeneste om Sondagen for Kl. 9 og efter Kl. 4. Kun Kontoristerne ere i Almindelighed fri om Sondagen. Kom- missionen nærer ikke nogen Tvivl om, at det for alle de her Nævnte er af Vigtig- hed, at de have Son- og Helligdage fri, da de visselig Alle trænge dertil. Hos adskillige Haandværkere vil maaske et Lovbud mod Sondagsarbeide vække nogen Uvillie, men Kommissionen kan ikke lade sig bevæge deraf, idet disse vistnok fuiuie finde Erstatning paa Sognedage for den mistede Arbeidstid. For BUtiks- og Kontorbetjente asgaar sandsynligvis Intet i Lonnen, fordi de fritages for Sondagsarbeide. Kommissionen skal af det ommeldte Hensyn anbefale, at det ved Lovforanflaltninc; gjen- nemfores, at det Paalmd, som indeholdes i Helligdagslovens § 2 om, at Butikker skulle holdes luffebe fra Kl. 9 til Kl. 4, Udstrækkes til at gjælde hele Helligdagen efter Kl. 9, hvad man sa ameget mindre har Betænkelighed ved, som Paablldet allerede gjæl- der for en Del af Dagen, og de Hand!ende og Næringsdrivende ikke derved udsættes for Tab. Ligeledes mener Kommissionen, at Arbejde i den lnkkede Bod saavelsom paa Kon- torer, Værksteder eller paa andre Arbejdssteder for Haandværkere ikke skal være pligtigt, medens man bog, hvad saadant Arbeide angaar, i Betragtning af, at der mellem Veester og Svend eller Principal og Betjent er et personligt Forhold tilstede, som ikke kan sindes i den porre Fabrikvirksomhed, er tilboielig til at holde for, at det bor ind- rømmes, at der — saavidt Loven af 7de April 1876 tillader det — kan finde Sondagsar- beide Sted ifølge særlig Opfordring for hver enkelt Helligdag, men saaledes at enhver forub indgaaet Overeenskomst herom er Ugyldig.*) I Overensstemmelse med det Standpunkt, Kommissionen indtager i denne Sag, vil man anse det for en Selvfølge, at Staten selv gaaer i Spidsen og forbyder ethvert Arbeide om Sondagen i dens Tjeneste, som ikke er Uundga aelig n o dvendigt. Sællig maa man fremhæve be Forhold, der finde Sted for Tiden i Post- og navnlig i Jernbanetjenesten, hvor mangfoldige Furctionairer saa godt som aldrig have nogen virkelig fuldstændig Hviledag. Om man end ikke vilde gaae saa vidt som i England, hvor al Po'3nddeling er standset hver Sondag, maa den dog fmine begrændses endnu langt betydeligere end det hidtil er skeet. Og hvad Jernbattetjettesteil angaaer, maatte det ligesaa vel være muligt at lade Godstrafiken standse om Sondagen, som dette er muligt i Lande som England og Nordamerica. Ligele- des maatte adskillige Persontog Uden Vanskelighed fuitne indstilles. Med de locale Lysttog, der især om Sommeren spille saa stor en Nolle for Befolkningens Velbefindende, vilde bette vel ikke være muligt; men der burde da sorges for et tilbørligt Antal Reservebetjente til Af- losning, en Foranstaltning, hvortil der ogsaa af andre Hensyn synes at være en hoi Grad af Trang i alt Fald ved Statsbanerne. Naar Kommissionen i det Foregaaende ikke har nævnet det Mandskab, der er beskjæf- tiget i Skibsfarten, ligger det i, at her støde saa mange forskjellige Hensyn sammen, at man ♦) Et Mindretal (Hansen og Jensen) kan ikke tiltræde dette sidste Forslag angaaende Arbeide i lukket Bod, Kontor eller Bærksted.