Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

Om Arbejdssystemerne. Idet nærværende Kommission har skullet behandle Forholdet mellem Arbeidsaiver oa Arberdere, forsaavidt den indnstrielle Virksomhed angaar, har det forst maattet være Gjenftand for Sammes Overvejelse, hvorledes Kommissionen flulde stille sig til de to Hoved- prlnciper, der mode paa dette Omraade: det nuværende Arbeidssystem med fast lønnede Arb-ider- under en Mester eller Arbejdsgiver, der indflyder Kapitalen °g leder gorretnimen OT twlfen han har del hck Udbytte, men ogsaa d-, hele Tab, i Modf-ctuing til M fra anden toibe opstiüede System, nemlig en Forretningsvirksomhed, under hvilken alle Deltagere i et gomagende, der fkulde bringe Deltagerne Udbytte, udfore det i Fcellesjkad o.i dele dets Frembringelser eller Frugter. Det erkjendes fra alle Sider i Kommissionen, at Lonningssystemet Udmærker sia ved Simpel hed og Bekvemmeligheds ligesom det ogsaa indrommes, at Lonnen maa være det eaentliae Vederlag for Arbejderens Lidelse af Kræfter, Færdighed og Indsigt, naar denne Ydelse betragtes I01!/"« ligesom andre Varer bestemmes ved Efterspørgsel og Tilbud, oa paa hvilken Værdien sættes efter hvad Livsopholdet til de forfljellige Tider nodvendigen koster. Men det fremhæves fra een Side (Jessen og Faber), at Arbejderen ikke vil eller kan tilegne sig denne Be- tragtnmg af Lonningsfystemet Under den frie KonkUrrences ForUdsætning. Thi han vil ikke uben Foie L;eiwi|e til, hvorledes det saakaldte frie Marked er beskaffent, hvor Arbejdets Pris sættes, og som ikke sseldent dannes af Koalitioner af Arbejdsgivere paa ben ene Side og strikende eller brodlose Arbejdere pa a ben anden Side. Det vil være Selvopholdelse, Trang og Nødvendighed, men ikke Frihed eller (^stersporgfel og Tilbud, der i saa Tilfælde bestemmer Prisen. Handelen, som flutter om Arbeideh er derhos af en anden Beskaffenhed end Handelen om andre Gjenstande. Kjoberen gaar ikke som ved Handelen om disse bort fra Sælgeren med den kjobte Gjenstand, men Begge maa netop vecblrve at være sammen t Uafbrudte Berorelser, og foler den Ene Misnoie med Handelen, saar den Anden delte dagligen at mærke. Men ved Lonningssystemet sker derhos en De- ling af de Jndustridrivende i to Klasser — Mestere eller Arbejdsgivere paa den ene ^lde og lønnede Arbeidere paa den anden Side som danner en Kloft, over hvilken der sjeldnere og sjeldnere dannes Overgange. Det er ganske Undtagelsesvis i den store Indu- stri, at sabrikarbeideren kan naa over til at blive Arbeidsherre; Arbejdet og Kapitalen blive hver paa sin Side. Det er ikke Allierede, men stridende Parter, der modes paa Industriens rvnd, og forholdet bliver lige saa ntaaleligt for den, der modtager Lonnen, som for den, der betaler den. 1 ' 1