Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

«EU« MU / 2 Skal Kløften lllkkes, og skal den Misnoie og Strid, som efter den frie Konkurrences Natm nodvendigen maa fremkaldes mellem Kapital og Arbeide, et fina alt for dybe Nodder og gjore Samvirken mellem disse Industriens Faktorer ntaalelig, da maa der efter de nævnte Medlemmers Anskuelsesoges en ny forsonende Form for det industrielle Samfunds Ord- ning. De modstridende Interesser maa soges forenede; Arbejderen maa knyttes til den For- retning, hvori han deltager, saalcdes at det ligger ham paa Sinde, at den lykkes; hans Mod, hans Troskab og hans Haab maa styrkes ved Udsigten til, at han ved Orden og Spar- sommelighed kan fra sin Stilling som H;ul i Arbeidsmaskineriet naa op til selv at styre dette. Midlet dertil ligger eiter denne Anskuelse forst og fremmest i Arbejdernes .egen Udholdende Villie til at spare, og til at benytte den Leilighed til Oplysning og Dannelse, der paa mange Maader frembyder sig, samt dernæst i Arbejdets Frihed, Retten og Adgangen til at indgaa Forbund med Andre, til ved fælles Hjælp at naa, hvad der ligger over den Enkeltes Kræfter. Det er paa Fleres SammenslUtning for at naa bedre Livsvilkaar for Alle, at de faakaldte koope- rative Foreninger ere byggede i det Diemed enten at lette Tilvejebringelsen eller Op- samlingen af en Kapital til Jndkjob af Maskiner, Raastof til en Forretning osv., de saa- kaldte kooperative Kreditforeninger; eller at tilvejebringe deres Livsfornoden- heder til en billig Pris og derved tillige at opspare en Kapital, de faakaldte koope- rative Konsnmforeninge r; eller endelig, hvad her skal omhandles, at opnaa Forøgelse i Lonnen eller Udbyttet af Arbejdet ved at Udfore dette i Fællesskab uben Arbeids- herre og saaledes, til Fordel for alle Deltagere, bespare den Del af Lon og det Udbytte, som denne kUnde tilkomme, de faakaldte kooperative Produktionsforeninger Ved denne sidste Art af kooperative Foreninger imodekommes Trangen til et Fællesdriftssyftem, og Lig- hedsfolelsen vil derved være tilfredsstillet, Arbeidet vis ansporet af alle Deltagernes egen Fordel, blive Udfort med storre Energi og ftørre Omhu, Deltagerne ville indbyrdes vaage over hinandens Flid og Troskab og moralske Opforsel, hver især vil tvinges til at opspare Noget til sit eget og den fælles Forenings Bedste, og hver enkelt Deltagers Lon og Vinding vil blive storre, naar Forretningen er anlagt saaledes, at den i det Hele kan give Udbytte. Men om dette Maal kan naaes, er dog betinget nf, at de enkelte Deltagere i Forretningen besidde eller paa taalelige Vilkaar fmme forskaffe sig faa meget, at de funne sætte og holde Forretningen i Gang, selv om mindre gunstige KonjUnkturer for Afsætningen af det Produ- cerede indtræde, og at de have ben Indsigt og de øvrige Uundværlige Egenskaber til enten selv at styre baade den tekniske og ben merkantile Del af Foretagendet eller Villie til at Underkaste sig en Andens Styrelse og Ledelse af Forretningen, hvad enten denne Leder er en af Deltagerne i Forretningen eller en af alle Deltagerne valgt Person Udenfor Deltagerne. Endelig Udfordres, at Deltagerne have det Kjendskab og den Tillid til hverandre, at det af Alle erkjendes, at hver Enkelt udforer et Arbeide, som svarer til den for hver især bestemte Andel i Udbyttet, samt at dette altid i det Hele bliver beregnet og fordelt retfærdige» imel- lem dem. Kunne alle disse Betingelser være til Stede — og Erfaringen har lært, at dette kan være Tilfældet, navnlig i saadanne Fag, hvor Fordringerne til Arbeidernes merkantile Ind- sigt staa i Niveau med deres Intelligens*) —, saa maa saadanne Foreninger, fornden at gavne og forøge Produktionen, indeholde en Losning af hint Stridsemne og udøve baade for Arbeideren og for det hele SamfUnd gavnlige Virkninger. Jessen antager det dog i ethvert Fald ikke for sandsynligt, at ProdUktionsforeningerne i en overskuelig Fremtid ville kunne naa et saadant Omfang, at de komme Hl at paatrykke Ud- *) I Tydskland findes ifølge Schultze Delitzsch's Beretning for 1876 af Produktionsforeninger 298, deraf 200 paa Industriens Omraade. — Oplysningerne fra Frankrig og England ere temmelig ufuldstændige. I Paris existerede for nogle Aar siden 22 Foreninger, for det øvrige Frankrig findes ingen Oplysninger. I Eng- land ere Produktionsforeningerne i Beretningerne samlede under Eet med industrial partnerships, saa- ledes at man ikke bestemt kan udstille Antallet.