Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
3 viklingen dens Hovedpræg, og at Lonuingssystemet synker ned til at være et Underordnet, fun til enkelte Forretningsgrene knyttet System, medens det kooperative System bliver det herskende, hvortil der ved alle Sporgsmaal om Ordningen af Forholdet imellem Arbejdsgiver og Ar- beidere maatte tages det væsentligste Hensyn Det er ikke hyppigt, at alle hine ovennævnte Betingelser for, at en saadan <yoiening kan dannes og i Længden trives, kmme være og blive til Stede og ikke faa af de Forjog, der herpaa ere gjorte, ere efter nogle Aars Forlob strandede. Men imellem disse kooperative Produktionsforeninger og Lonnkngssystemet med Kapi- talen som Gier af og Herre over Forretningens Ledelse og Drift og med antagne lonnede Arbeidere, er der efter hans Formening Plads for et mellemliggende System, det saakalote Andelssystem, i o tn paa en vis Maade ndsevner og sammensmelter begge hine Former ved at bevare den sikkre og faste Lonning som Hovedvederlaget for Arbeidet og ved udenfor denne og som et Tillæg til Lønningen at give Arbeidet Del i Kapitalens og Forret- ningens Udbytte og derved binde Arbejdets Interesse til at frembringe delte. Det vil efter ben her fremstillede Anskuelse ogsaa ad denne" Bei knnne naaes, at hin Strid mellem Kapitalens og Arbejdets Interesser falder bort, og at Arbejderen ikke'blot vil anstrenge sig for at gjore sit eget Arbeide saa godt som muligt, men ogsaa tmage over, at hans Medarbejdere gjore deres Pligt, samt at Arbejderen med Sparsommelighed og OmhU vil omgaaes med Arbeidsmaterialet og Arbeidsredflaberne og stræbe hen til en Forbedring af Ar- beidsmaaden, hvorhos der i hver Forretning vil dannes en fast Stok af flittige, sparsommelige Arbeidere, søm ved dette Tillæg til deres faste Lon ville faa Midler til baade at sikkre sig bedre Livsvilkaar og stabe sig Kapital til selv at danne sig en Forretning. Som Arbejderen formentligen vil vinde ved, at han foruden sin sædvanlige, til Bestridelse af hans daglige For- nødenheder afpassede og sikkre Lon erholder et Tillæg eller Udsigt til et Tittæg til denne, og det vil hæve Haiti i hans egne Dine, at han har Lod og Del i den Gevinst, som han'ved yt Arbeide medvirker Irl at frembringe, saaledes tor det antages, at Geren af Kapitalen vil finde rigeligt Vederlag for den Del af Udbyttet, han i hint Diemed afstaar, i Folelsen af at være omgivet af tilfredse Arbeidere og i den Iver og Interesse, hvormed disse Udfore deres Gjerning, samt i den Sikkerhed for Forrelningens ustandsede Gang og Arbejdets bedre Uo- forelse, der derved tilveiebringes. Men stal det tilsigtede Maal naaes, og stal der gjennem dette Andelsudbytte opnaaes et virkeligt blivende Gode for Arbeidere«, da vil det være nødvendigt, at hin Udbytteandel ikke strax Udbetales Arbeidere«, men i alt Fald for en Del bevares for ham og flirt kommer til Udbetaling efter Forlobel as en vis Tid og nnder visse Betingelser; t '"odsat Fald vilde Tillæget kun blive en anden Form for den faste Lon, hvilket han vilde for- bruge tilligemed denne, og det vilde ikke Udeblive, at dette Tillæg vilde Udpve en Tilbage- virkning til denne Lous Nedsættelse. Der vilde da, hvor det forventede Udbytte enten flet iffe opnaaedes eller dog var mindre end forventet, tilveiebringes en stor Skuffelse og ofte en stor Forlegenhed for Arbejderen. I det store Antal Bedrifter, hvor dette Andelsiidbyttesystem er indfort, vil det ogsaa, hvor forffjellige end de særlige Regler ere givne, dog sædvanligt findes bestemt, at den aarligen erholdte Andel ikke Udbetales, men kun strives Arbejderen tilgode i en ham leveret Bog og forrentes, men at han ikke kan disponere over det ham tilgode skrevne Belob, forend dette har uaaet en vis Størrelse, eller forinden Forløbet af et vist Antal Aar, eller naar Arbejderen har naaet en vis Alder. — Og baade for Arbeidet og for Kapitalen er det af stor Betyd- lnng, at en saadan Indskrænkning i Dispositionen over de tilgodeskrevne Udbytteandeles Sum- mer finder Sted. For Kapitalen vil dette være et Middel til at beholde Arbeideren, som ikke kan opgive sin Plads Uden tillige at opgive, hvad han gjennem Udbyttet har erholdt tilgode- skrevet, og hos Arbeideren vil Besiddelsen af denne Bog og dens Tilvæxt indpode Spare- sands og fremkalde Iver for at forøge den Kapital, der ffyldes hans Orden, Flid og Tro-