Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

skab; og han vil efter nogle Aars Forlob, naar Dispositionsretten er opnaaet, have en samlet SUM, som kan bane ham Veien til selv at blive Arbeidsherre. Naar det derimod er uben hans egen Villie, at han mister sin Stilling som Arbeider i den paagjældende Forretning, saasom ved dennes Standsning eller Ophor eller i Tilfælde af hans Sygdom eller Svaghed, vil han selvfølgelig være raadig over det Opsparede, ligesom dette i Tilfælde af hans Dod tilfalder hans Enke, Born eller Arvinger. De nærmere Reg- ler for dette Udbytteandels-System ere selvfølgelig meget forskjellige i de forffjettige Forretninger, i hvilke det er indfort, men der er navnligen i Schweiz, Frankrig og England en meget Ud- bredt Tillid til, at der derigjennem er fundet et virksomt Middel til en Forebyggelse af Ar- bejdsnedlæggelser og til Forbedring af Arbeidernes materielle og moralske Livsvilkaar. Af den Andel i Udbyttet, der kommer til Deling blandt Arbeiderne, er det sædvanligt, at en Del an- vendes til Diemed fælles for dem alle, saasom Skoler, Asyler, Syge- og Forsikkringskasser m. v., og at den ovrige Del kommer de Enkelte tilgode enten fom en Præmie, der ydes Uden- for den sædvanlige Betaling for Styk- eller Akkordarbejde, eller som et Tillæg til hver Enkelts faste Lon i Aarets Lob og i Forhold til, hvad denne har Udgjort. Medens nu, den saaledes omhandlede Form for Arbeidernes Lonning har funbet en stør Del Tilhængere er der dog af Andre derimod gjort gjældende, at ved saaledes at give Arbeiderne Andel i Forretningens Udbytte, aabner man dem en Ret eller i alt Fald en grimdet Anledning til at kritisere og at kontrolere den hele Forretningsførelse og Forretnings- regnffabet samt dettes Opstilling af Indtægter og Udgifter, hvoraf DriftsUdbyttets Beregning saa væsentlig afhænger, og at dette baade for Arbejdsgiveren kan medfore en stor Vanskelig- hed og for Arbeideren en Kilde til Strid med Arbejdsgiveren. Men ligesom det i og for sig i de fleste Forretninger, hvor det omhandlede Systeiil er indfort, er, ogsaa uben nogen Bestemmelse derom t de paagjældende Reglementer, forudsat, at Arbeiderne ikke have nogen saadan Ret til at Undersøge og gjennemgaa Driftsregnskabet, hvortil de vel ogsaa kim fjelbent vilde være istand, saa er der dog en Garanti for Arbeiderne tilstede deri, at den hele Bogforing fter ved dertil ansatte Personer, der ligesom Arbeiderne have Andel i Forretningens Udbytte, og forsaavidt den paagjældende Forretning eies af et Aktieselskab*), tillige deri, at det samme Regnskab, som lægges til Grund for Udbyttedelingen til Arbeiderne, tillige er Grundlaget for Udbyttet til Aktionærerne. I nogle Forretninger er det bestemt, at en vis Del af den Kapital, som indestaar i Forretningeu, kan erhverves af Arbeiderne ved det opsparede Udbytte, og disse blive da selv Aktionærer og erholde derved Adgang til at deltage i de Moder, hvor Regnskabsaflæggelsen finder Sted, og i andre Forret- ninger et det, selv om en saadan Aktieerbvervelse ikke finter Sted, tilladt Arbeiderne ved en af dem Delegeret at have Sæde i Administrationen af Forretningen. Den anførte Indven- ding imod det heromhaudlede System synes derfor ikke at have nogen særdeles væsentlig Be- tydning, og ligesom det mere og mere i de større indnstrielle Lande finder Indgang, saaledes synes det i og for sig at være vel skikket ti! at lose ben Opgave at forene Arbeidet og Kapi- talen til en god og frugtbringende Samvirken. Det har alle Fordelene af de rent koopera- tive ProdUktionsforrelninger, Uden at have de Vanskeligheder og Farer, som bringe disse til at mislykkes. Det har derhos Evnen til at modtage den Forskjellighed i Form, i Betingelser og i Fordelingsmaaden, som de forskjellige Foretagender, hvori det bringes til Anvendelse, for- dre. Det vil derfor MUligen ad denne Vei funne lykkes at naa til en mere almindelig For- bedring af Arbeidernes Livsvilkaar og bringe den Misundelse til at forsvinde, som affoder Had til andre SamfUndsklasser og notwendigen forer til Borgerstrid. *) Om de Betingelser, under hvilke det kan tilraades, at der gjennem Aktievæsenet staffes Arbejderne Andel i Forretningsudbyttet, henvises til et som Bilag medfølgende, efter Opfordring af Kommissionens For- mand affattet Skrift af Grosserer E. Tverm oes om „Aktievæsenet og Arbeiderforholdene". 1876.