Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
5 Af Kommissionens øvrige Medlemmer knnne H. N. Hansen, Falbe Hansen, Rime- stad og Jensen, hvortil Lcharting flutter sig, ikke tiltræde de foranstaaende Udtalelser'om Pro- duktlonsforeninger og Andelssystemet. De ere vel enige med Jessen i, at de mange og store Betingelser, der maa uære, tilstede, for at Produktionsforeninger ffulle funtte lykkes, gjore det boist Usandsynligt, at de i en overffuelig Fremtid ville funne naa et saadant Omfang, at de kunne paatrykke Udviklingen dens Hovedpræg, og at Lonningssystemet vil synke ned til at være et Underordnet, fim t enkelte Forretningsgrene benyttet System*). Saa langt Blikket formaar at se ub i Fremtiden, vil det nu bestaaende Lonningssystem ganfle sikkert vedblive at være det fremherskende, og talrige Udtalelser fra selve de Jndnstridrivende, fra Arbeiderne lige saa fuldt som fra Arbejdsgiverne, der foreligge i Besvarelserne paa de af Kommissionens forste Udvalg Udsendte Gtrculærer, samstemme hermed og bekræfte denne Opfattelse**). Det tor siges, at de fremkomne Besvarelser gjennemgaaende ere imod at forlade det nu Bestaaende. Den socialistiske Hovedbestyrelse svarede væsentlig i almindelige Tilkendegivelser, som ikke kom ind paa Ræringsomraadet, og til den have vel flere Fagforeninger henvist; men det vil ses, at de 'elvstændige Sveudeforeninger væsentlig have fet Sagen anderledes, og fra alle Andre har Kravet navnlig lydt paa en Organisation og strengere Ordning af det Bestaaende ikke en Kuldkastelse***). Disse Medlemmer maa saaledes holde for, at Indførelsen af ProdUktionsforeninger blandt Haandvcerkerne selvfølgelig vel i enkelte Tilfælde kan lykkes fom ethvert andet økonomisk Fore- tagende; men det vilde være hoist urigtigt heri at se en Losning af Arbeidersporgsmaalet. Hoved- vanfleligheden vil maafle ligge i de sjælelige Forhold, idet Arbeiderne ikke ville formaa at be- vare den fornødne Enighed og indbyrdes Tillid, for at Foretagendet kan holdes i Gang. In- dustrien forudsætter et ejendommeligt Over- og Underordningsforhold mellem Arbejdsgiveren oz Ärbeidelen, der i alt Fald paa det nærværende Trin af Udviklingen neppe vil funtte Undværes. Hvad Andelssystemet derimod angaar, maa de nævnte Medlemmer mod Jessen bemærke, at de foran fremhævede Fordele ved samme for største Delen ere knyttede til den bestemte Forudsætning, at denne Andels i Udbyttet bliver et ligefremt Tillæg til den tidligere Lon. Kim Under denne orub[cetning vil det i Almindelighed være muligt for Arbeiderne at gaa ind paa, at den hele Udbytteandel ikke bliver dem Udbetalt, men sparet op til kommende Tider. At et saadant Lillæg til Lonnen, der ligefrem bliver en Forhoielse af denne, naturligvis vil være et Ube- tinget Gode for Arbeiderne, er klart, og at det stundom vil kunne gives uben Tab for Arbeids- herren paa Grvnd af, at der under dette System arbeides med større Energi og Dkonomi, tor neppe negtes; men det maa da ogsaa erkjendes, at i samme Grad som det fastholdes, at den tilvante faste Lon skal bibeholdes i sit hele Omfang, vil dette Tillæg komme til at blive af saa Underordnet Betydning for Arbeideren, at det bliver tvivlsomt, om det! virkelig vil komme til at ove den Indflydelse, som man tillægger det, og hvis Indtræden netop er selve § onldscetningen for dels egen (fxistens. Oploser man derimod Lonnen i to Bestanddele, cn fast og en foranderlig, den sidste bestemt efter Udbyttets varierende Størrelse, vil denne sidste ganske sikkert kunne blive af saa stor Betydning for Arbeideren, at den konimer til at ove den tilsigtede Virkning til at gjore ham interesseret i den paagjældende Bedrifts Gang * 7 Afhandling af Professor Scharling i Nationaløkonomist * *) Re meifølgend^ Bilag ^. °m "2lrbfll)erue8 Produktionsforeninger". * ' "* KaaSbTÄ kun kan tillægges de fremkomne Udtalelser ringere Bagt, lorsaandt de omhandle Forhold, der t det Hele maa betragtes som nye oa mindre bekjendte. Derimod maa det bestemt fremhæves, at de omhandlede Udtalelser gjennemgaaende, og det ikke alene fra Svende, S l,øi ®rab lra Mesterforeningerne, ' pttre betydelig Utilfredshed meb bel for Tiden Bestaaende og udtale Ønffer, selvfølgelig ikke om dets Kuldkastelse, men om dets °? Organisation. At denne ikke tilvejebringes ved isolerede Foranstaltninger paa et enkelt af Arbelverspsrgsmaalets mange Omraader, maa ioorigt anies for selvfølgeligt