Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

og knytte ham mere varigt til denne. Men det maa da ogsaa erindres, at i samme Grad som denne Del af Lønnen gjores til en Hovedsag, vil paa den ene Side Arbejdernes Krav pac at fa ae Indflydelse paa Driften og paa at optræde som Driftsherrens Associerede voxe, paa den anden Side den Fordel, som det faste Lonningssystern skulde byde ved at sikkre dem det Fornødne til eget og Families Underhold fra Dag til Dag eller Uge til Uge, Uden at Udsætte dem for Under Ugunstige Konjunkturer at blive brodlose, falde bort. I Almindelig- hed tUrde det derfor i Praxis vise sig, at Andelssystemet i Virkeligheden kun er en delvis og lempeligere Gjennemforelse af Produktionsforeningens Princip. Og navnlig maa det da be- stemt fastholdes, at dette System paa Grund af de fremhævede Vanskeligheder af forskjellig Art ikke lader sig fremtvinge, men at dets Gjennemforelse maa overlades en frivillig Overens- komst fra begge Parters Side, samt at det i ethvert Tilfælde i ftørre eller mindre Omfang kommer til at hvile paa og maa bæres af det egentlige Lonningssystem, hvis store og umis- kjendelige Fortrin altid bliver, at det fritager Arbejderne for af bære den med enhver Bedrift uadskilleligt forbundne Risiko og de eventuelle Tab, som de paa Grund af deres Mangel paa Kapital ville være ude af Stand til at bære i nogen længere Tid. Selv den blotte Andel i Forretningernes Udbytte har derfor sin store Betænkelighed. Det kan for visse en- kelte ældre og betydeligere Arbejdsgivere være en Maade at paaskjonne deres Arbejdere paa, men det er førmeentlig urigtigt og stridende mod en fornuftig Arbeidsordning at ville indfore det som noget almindeligt. Det er en berettiget Fordring fra Arbejderens Side, at han erholder al den Lou, der kan faaeg ub af Arbeidet. — Ät Tankere om Ar- bejdernes Andel t Forretningsudbyttet heller ikke i Udlandet er fimbet praktisk udforlig, turde være tilstrækkelig godtgjort ved de i „Schriften des Vereins für Socialpolitik" VI. indeholdte Betænkninger af forskjellige Sagkyndige angaaende dette System*). I disse Retnittger er der derfor efter disse Medlemmers Overbevisning Intet for det Offentlige at træde til ved. Dette Forhold maa gaa sin egen Gang, Uegnet til at støttes af det Offentlige. Selv om der fra Statens Side maatte blive gjort Anstrengelser for at komme saadanne Bestræbelser til Hjælp — hvad man ikke tor tilraade, da Erfaringen har vift, at de ved kunstige Midler sremhjulpne ProdUktionsforeninger saa godt fom aldrig have uanet til sikkret, selvstændig Beftaaen—, vil, som tidligere bemærket, efter disse Medlemmers Formening det nu bestaaende lZonningssystem ganske sikkert, saa langt Birk- et nu form aar a t se u b i Frem tiden, vedblive at være det fremherskende *) I essen formener, at de ovenfor fremsatte Erindringer imod Andelssystemet allerede ere besvarede foran under selve Udviklingen af dettes Bestaffeuhed og i og for sig ikke have megen Betydning. Det horer netop til dette System, at der ikke paa Grund af det Tillæg til Lønnen, som Andelen i Driftsudbyttet kan give, maa ske nogen Nedsættelse i den almindelige og sædvanlige Lonning, og dette Tillæg vil derfor vistnok ingensteds blive Hovedsagen. Da Systemets Anvendelse ganske rigtig beroer paa frivillig Over- enskomst, som Arbejderen tiltræder ved dans Antagelse, veed denne meget vel, hvilken Ret han har til at kontrollere Driftsudbytteregnskabet, hvorom der i flere Forretninger, hvor Systemet anvendes, er, som ovenanført, truffet reglementariske Bestemmelser. Del er heller ikke rigtigt, naar det siges, at det skulde være godtgjort, at Tanken om Arbejdernes Andel er funden praktisk uudforlig, thi den er gjennemfort med stor Tilfredshed i flere store Bedrifter i Genf og Basel, som have anvendt dette System i henved 20 Aar; det har ligeledes bestaaet ved Paris-Orleans Jernbanekompagniet i over 30 Aar og mange flere Steder. Men isvrigt er han enig med de ovennævnte Medlemmer i, at det nu bestaaende Lonningssystem ialt Fald forelobigen maa betragtes som det ogsaa i Fremtiden fremherskende System, og at det neppe er sandsynligt efter Forholdene he; i Landet, at Produktionöforeniiigssystemet eller den nysommeldte Modifi- kation af samme, der benævnes Andelssystemet, vil opnaa en saa almindelig Udbredelse, at der kunde være Foie til ot tage væsentlig Hensyn til dette ved Ordningen as Arbeiderforholdene. Overvejelsen af, hvad der i saa Henseende maatte kunne foretages, maa derfor gaa ud fra det nu herskende Lønnings- system som det givne Grundlag, der derhos ogsaa, dersom Andelssystemet sknlde i ftørre Alminde- lighed blive gjennemfort, vil blive en væsentlig Faktor i dette.