Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

7 Fol manden, Krebs, Fraenckel og Andersen kunne vel i meget være enige med messen og Faber om Betydningen af kooperative Produktionsforeninger; derimod er man ikte enig om, hvorledes Staten bor stille sig til disse Foreninger. Medens nemlig Jessen og Faber fastholde, at der i denne Henseende Intet er at gjore for Staten, men at Alt bor overlades til Arbeiderues Selvhjælp, indlagede førstnævnte Medlemmer i dette Sporgsmaal >'t principielt forskjelligt StandpUnkt. De Kommissionen foreliggende Sporgsmaal om Ar- bejdernes Forhold maa der efter disse Medlemmers Anskuelse tillægges ben største Betydning- be fremtræbe mere øg mere som vor Tids vigtigste sociale Opgave, hvis rette Losning vil være af afgjorende Betydning for Samflmdstilstandenes rolige Udvikling, for hvilken selv be- tydelige Offre derfor ikke bor flyes. At en saadan Losning Moe være givet med ben frie Konkurrences Herredomme over Arbeidsmarkedet, synes at være tilstrækkelig imodegaaet ved hvad derom foran er bemærket. Men flat en virkelig Forbedring cif Tilstandene kunne Eventes, lul det ikke være tilstrækkeligt udelukkende at henvise Arbeiderne til, hvad de for- maae at udrette ved egne Kræfter eller ved Selvhjælp, men Statshjælp og Samfundets ord- nende indgriben vil paa fors ksel lige Punkter hertil være Uomgjængelig fornoden. Dette Princip er for disse Medlemmer det væsentlige. Sporgsmaalet om dets Anvendelse paa Prodilk- tionsforeninger er derimod tvivlsommere, eftersom det ikke kan benegtes, at Dannelsen af disse For- euinger har store Vanffeligheder at bekjæmpe baade ndenfra og ikke mindst hos Arbeiderne selv i disses Mangel paa Indsigt og Disciplin. Men paa den anden Side synes det ikke at kunne modsiges, at disie Foreninger paa de Omraader, hvor de i det Hele taget ere tænkelige, navnlig da indenfor'det egentlige Haandværks Kreds, vilde bidrage saa væsentlig til Arbeidernes sædelige og intellektUelle Udvikling saavelsom til en ligeligere og retfærdigere Fordeling af Arbeidsudbyttet, at en betydelig af de Vanskeligheder, Arbeiderforholdene frembyde, for saa vidt vilde være fjernede, naar Pro- dnktionsforeningerne kunde vinde en almindeligere Udbredelse. Den væsentligste Udvortes Hindring for deres Opstaaen ligger nn vistnok i Vanskeligheden for Arbeiderne ved at'tilvejebringe den nød- vendige forste Driftskapital, og det er selvfolgelig det onflelige, at denne Hindring, ligesaa vel som hvad der ellers stiller sig i Veien for Arbeiderstandens Fremgang i materiel Henseende soaes overvundet ved denne Stands egen Flid og Sparsomhed. Men hvor disse Egenflabe/virke- lig kunne paavlses, bilde det formentlig ikke kunne fraraades Staten at yde saadanne Fore- tagender nogen Understøttelse ved deres forste vanskelige Begyndelser, t. Ex. ved Ydelse af For- stud til Anskaffelse af Maskiner eller paa lignende Maade, dog at saadan Understøttelse neppe burde gaae udover Halvdelen af, hvad Arbeiderne selv havde tilveiebragt. Hvad der Under ForUv- sætning af ben tilbørlige Kritik vilde voves ved saadanne Foretagender, vilde fun være lidet i Sammen- lignmg med, hvad der vilde vindes, hvis det i alt Fald paa et enkelt Omraade knnde lykkes at lede Udviklingen af Arbeiderforholdene ind i et nht og mere frugtbart Spor. Men hermed er selvfolgelig ikke Alt gjort. Hvad det indUstrielle Samfund nu saa ganske savner, er den nødvendige organiske Forbindelse mellem Staten og de enkelte Fag og Grupper, i hvilke det med nimodstaaelig RatUrnodvendighed falder, saavelsom mellem disse indbyrdes. En saadan Forbindelse tilstræbte i tidligere Tid LaUgs- og Korporationsordninaen al yde, iMenfor hvilken mi de frie og tilfældige Foreninger ere traadte. Det er et ff ort Sporgsmaal, om Samflmdet ikke havde været bedre tjent med, at man i sin Tid havde be- varet Langene og Korporationerne, rensede fra Misbrug og forældede Former, der ingenlunde vare Uadskillelige fra disse Institutioner, end med at de helt bleve kastede bort. Det vil nu være langt vanskeligere at tilveiebringe saadanne JnstitUtioner paa ny. Men Forsøget tør bog ikke undlades, thi forst da vil det lykkes at finde den i Sandhed forsonende Form for de modstrrdende interesser, naar disse paany bringes ind Under den ordnende Samftlndsmaqts Herredomme, som under det herskende System savnes paa ethvert Punkt. Ikke alene blive Klagerne over den nuværende fUldstændige Mangel paa Orden og Sammenhold stedse lyde- llgere fra de paagjældende Samfundsklasser selv, men det viser sig ogsaa mere og mere at