Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

10 Nr. 5. Dersom en Mester begegner sin Svend med Skjeldsord, da flal han gjore ham en Wreserklcering for Politiretten og bode 2 Rbd. til Stadens Fattiges Hoved- kasse, men overfalder han ham med Hirg og Slag, da straffes han, ligesom det var ovet mod en Fremmed. Nr. 7. Viser en Svend ellers Modvillighed og Trodsighed imod Mesteren, da straffes ha>l, efter Sagens Beskaffenhed, enten med Boder til de Fattige indtil 2 Nbd. eller med Fængsel paa Vand og Brod i 2 til 4 Dage. Nr. 8. Udebliver nogen enkelt Svend uden lovligt Forfald fra Værkstedet eller det Sted, hvor han skal arbeide, da flal han, for hver saadan forsomt Arbejdsdag, bode 48 ß til lige Deling mellem Mesteren og Stadens Fattige. Nr. 9. Dersom flere eller alle Svende efter Overlæg forlade Værkstedet og Mesterens Arbeide, da bor de hver for sig Udrede fornævnte Boder dobbelt, og Hovedmanden desfornden hensættes i Fængsel paa Vand og Brod i 4 Dage. Nr. 10. Skulde noget helt Langs Svende vedtage at forlade Arbejdet, da bor Ophavs- manden til saadan Sammenrottelse dommes til at arbeide i Rasphnset i 2 Aar, og et saadant Lcmgs Svende ikke mere tillades at saae Herberge eller For- samlingsstUe. Nr. 11. Dersom deres Forvovenhed flulde gaae saavidt, at de tnrde soge at forlede andre Lauzs Svende til at folge deres Exempel og tage Deel i deres Opsætsighed imod Lovene, da bor de som den offentlige Roligheds Forstyrrere straffes med Fæstnings- arbeide i Jern i 6 Aar og derefter forvises Landet. Saa bor og de andre Langs Svende, som have taget Deel i saadan Stempling, ansees og dommes efter de under Nr. 10 foreskrevne Regler. Om samtlige disse Forhold bestemmer Næringsloven af 29de Decbr. 1857 § 65 sidste Stykke: „Jovrigt bliver Forholdet mellem Haandværksmestere og Svende, forsaavidt det et er gjort til Gjenstand for Kontrakt, indtil videre at bedømme efter de nngjældende Forskrifter, dog at de Bestemmelser, der i Mangel af Overenskomst desangaaende have fastsat en vis Opsigelsestid mellem Mestere og Svende, bortfalde." Det vil af det Fremforte ses, at det ikke er Laugsforholdenes Omændring, der har gjort nogen væsentlig Forandring t det her omhandlede Retsforhold; men naar Forholdet mellem Mestere og Svende i den nyere Tid dog er blevet betydelig losere end tidligere, saa flyldes dette hovedsagelig den hele Udvikling af Næringsvirksomheden, der paa dette Omraade som paa saa mange andre har fort til hos begge Parter i Forholdet at foretrække den hurtige og lette øjeblikkelige storre Vinding og dermed ogsaa den losere Forbindelse fremfor den lang- sommere indbringende, men mere betryggede Samvirken. Det er den samme Udvikling, som i saa Henseende er gaaet for sig overalt i Europa, og i alle fremmede Stater er man derfor ligesom her befljæftiget med Overveielserne om, hvorvidt der ad Lovgivningens Vei lader sig Udrette Noget i denne Sag. Det synes imidlertid, som om man overalt kommer til den Er- kjendelse, at Lovgivningen her vanskeligere vil funne gribe ind. I de Stater, hvor de store Fabriksvirksomheder forefindes, som ofte funne omfatte mange hundrede Arbejdere, er man vel tilbøjelig til at foreflrive, at der for hver enkelt Bedrift skal fastsættes, og stUndom af Dvrig- heden bekræftes, visse faste Regler for de i Bedriften arbejdende Personers Retsforhold, deres Antagelsestid, Opsigelse, Arbeidstid, LonningsUdbetaling, Opsparing af en Del af Lonnen, Mnlkt- eller Straf-Ansvar, o. s. f. Men selv her overlades dog disse Reglers Indhold til nærmere Fastsættelse for hver Fabrik, og Afvigelse fra dem kan i Reglen være Gjenstand for særlig Vedtagelse. For de mindre, mere Udstykkede Bedrifters Vedkommende er en almindelig bestemt Ordning enbnu vanskeligere at træffe. Her fore Forholdene med sig, at der ikke let kan tilvejebringes en saadan Ensartethed for Virksomheden som i den storre Fabrik, og saa