Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
11 fei Arbejdsgiverens som Arbejderens pekUniaire Stilling frembyder ogsaa ofte her Vanjkelig- heder, som vilde gjore de nylig opstillede Regler illusoriske. Under disse Omstændigheder, saa vel som ogsaa efter Hensyn til Forholdets Beskaffenhed i sig selv, antager Kommissionen vel, at K on t l a ktöfr i hed maa opstilles som den forste Hovedregel. Men ved Siden deraf maa del være det^ Offentliges Pligt, dels ved almindelige Forskrifter at værne om Orden og Ret- færdighed i Forholdet, dels at træffe saadanne Bestemmelser, som kunne være veiledende og Udfyldende med Hensyn til Retsforholdet i det Enkelte, og som ffuUe gjcelde, hvor Andet ikke er vedtaget. I forste Henseende paatrænger sig Sporgsmaalet om Arbei dsko ntraktsbo g ers Jndsorelfe. Hos os har i Haandværksstanden deslige Boger fim været paabudte for reisende Svende (Vaudreboger) ved Frd. 10de Decbr. 1828, og nu i den nyere Tid ere Opholdsboger som bekjendt foreskrevne for Udlændinge. Ved Siden deraf have navnlig i tidligere Dage Svendeboger i flere Fag ikke bæret Ualmindelige, i hvilke Boger da Paategning gives om den Paagjældendes Antagelse og Afskedigelse fra de forskjettige Mestere. I Udlandet har For- holdet indtil den nyere Tid været lrgesaa; men nu har paa flere og flere Steder, øg navnlig i Schweitz, Nødvendigheden af deslige Bsgers Forelse for alle Arbeideres Vedkommende mere og mere gjort sig gjældende, og til Rigtigheden heraf maa Kommissionens Flertal (samtlige Medlemmer med Undtagelse af Faber) (lufte sig. Ikke blot vil der derigjennem blive givet enhver Arbeider en saare nyttig Hjælp til overalt at kunne behørig legitimere sig, men der vil navnlig derigjennem funne Udvikle sig et fast og ordnet Forhold mellem Mestere og Svende, som hidtil kim altfor meget savnes. Arbeidskontraktsbogen vil ligesom Skndsmaalsbogen være en Betryggelse for den bedre Del af den paagjceldende Samfundsklasse, dm vil være en Be- tryggelse for Svende ikke mindre end for Mestere, og vil navnlig i Kjobstcederne være en nod- vendig Betingelse for en hvilkensomhelst Organisation af Haandværksstanden. Naar det heri- mod er gjort gjældende, at det vilde være nbilligt at paalægge denne enkelte Stand Benyttelsen af Arbeidskontraktsboger, naar denne Forpligtelse ikke samtidig indfores for alle Stænder, maa det erindres, at der i alle Forhold i Livet, hvor den ene henvender sig til den anden for at erholde Beskæftigelse eller Bistand, vil blive krævet en Legitimation, og at der ved Paalæget om at fere Kontraktsbog ikke tilsigtes andet, end at den Paagjældende altid er i Besiddelse af en saadan Legitimation, der saaledes vil blive den bedste Slotte for ham. Det har i Kommissionen været Gjenstand for Tvivl, i hvor stor en Udstrækning Arbeidsbogers Benyt- telse bor gjores til Pligt; men Kommissionen er i saa Henseende kommet til det Nesnltat, at skal en virkelig Betryggelse naaes, maa Paalæget gives ikke blot de egentlige Svende i Haandværket, men ogsaa alle, der som Arbejdere tage Del i Fabriksvirksonched. For Sven- denes Vedkommende maa Kontraktsbog leveres dem samtidig med Svendebrevet. Fabrik-Ar- berberne maa være forpligtede til at skaffe sig Kontraktsboger hos Dvrigheden. Der betales for Bogen en billig Kjendelse. Bogen bor være saaledes indrettet, at paa forreste Side indflri- ves af Dvrigheden Boghaverens Navn, Alder, Fodested; dernæst folger Afskrift af de vigtigste lovbestemmelser for Arbejdernes retslige Forhold; og derpaa de Blade, hvorpaa Paategnelsen stal gives. Disse Paategnelser maa fun indeholde Angivelse af Antagelsen og senere af Fratrædelsen, men der maa ikke i Bogen indføres noget Skndsmaal. Der vil formentlig i !aa Henseende let funne trykkes Rubriker til Udfyldning, saaledes som det er ordnet flere Steder i Udlandet. Forsømmelse af at have Bog, Undladelse af de fornødne Tilførsler i Boger, Udriv- ning af Blade, Forfalskninger o. s. fr. bor straffes efter lignende Bestemmelser som de, der ere trufne for Forseelser med Tyendes Skirdsmaalsboger, og Straf altsaa i saa Maader fastsættes baade for Arbeider og Arbeidsgiver. Jevnsides med denne Forskrift er det sædvanligt i fremmede Lovgivninger at opstille ben Fordring, at ogsaa enhver Arbeidsgiver bor fore Bog over de hos ham arbejdende Svende