Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
og andre Personer, hvilken Bog skal indeholde den Paagjælbendes Navn, Alder, Fodselssted,
Bopæl, Angivelse af det Arbeide, hvortil han er antaget, Antagelses- eller Tiltrædelses-Tiden'
Fratrædelses-Tiden, samt andre mulige Bemærkninger. Disse Boger ere Under Kontrol af
det Offentlige og flulle altid være tilgjængelige for dette. At saadanne Beger i mange Ret-
ninger funne være af Betydning, er indlysende, og Kommissionen tilraader derfor et Paaovd
herom, som ForUdsætning for Kontraktsbogers Indførelse.
Mindretallet (Faber) kan ikke stemme for Indførelsen af de her foreflaaede Kon-
traktsboger. Det kan ikke være enigt med Flertallet t, at de losere Forhold mellem Mestere
og Svende hovedsagelig skyldes den hele Udvikling af Næringsvirksomheden; snarere an-
tager Mindretallet, at Overgangen i Forholdet mellem Mester og Svend fra Tvang til fvld-
ftændig Frihed uden den rette Begrændsning var ben væsentligste Aarsag til de nuværende
Forhold. Denne Begrændsning af Friheden laae det nærmest for Arbejdsgiverne at ordne, og
havde man anvendt den samme Kraft og Udholdenhed, hvormed man i sin Tid agiterede
mod Næringsfriheden, paa Ordningen af Forholdene mellem Arbejdsgiverne paa den ene Side
og Svende og Lærlinge paa den anden Side ved Foranstaltninger, man nu i den senere
Tid har forsogt, tor man nok antage, at Forholdene neppe havde udviklet sig saa langt
udover de rette Grcendser, som nu for Tiden er Tilfældet. Dette stete imidlertid ikke, og da
der intet Grundlag var at bygge paa, tog man Forholdene, som de forelaa, og disse'i For-
bindelse med Næringsvirksomheden forte til, at beage Parter tog den lette oieblikkelige storre
Vinding og losere Forbindelse, fremfor den langsommere, men mere betryggende Samvirken.
Naar Mindretallet saaledes gaar ub fra ovennævnte Anskuelser, kan det vel være enigt med
Flertallet i, at det var onfleligt, om man kunde sætte de rette Grændser for de nuuæieube
Forhold, men Mindretallet er ikke i Overensstemmelse med Flertallet i Maaden, hvorpaa
denne Sag bor ordnes, idet Flertallet foreflaar Kontraktstvang. Vel har Flertallet i sine
Motiver opstillet Kontraktsfrihed som forste Hovedregel, men dette er at forstaa saaledes, at
der ikke kan fastsættes bestemte Regler for Lonnens Størrelse eller Arbejdstiden o. a. L.
(Tvangskontrakten); derimod fastholder Flertallet, at der bor være flriftlig Kontrakt mellem
Mester og Svende, Fabrikant og Fabrikarbeider, der indeholder: Antagelse, Opsigelse og Af-
fledigelse. Formen for disse Kontrakter bestemmes at være Kontraktsbogen. Forsaavidt
Flertallet i sine Motiver anforer, at det vilde være enhver Arbeider en nyttig Hjælp til
overalt at knnne behorig legitimere sig, da har enhver Svend efter aflagt Svendeprøve sit
Svendebrev, og desnden har jo t. Ex. enhver Arbeider sit Værnepligtspas, der med Hensyn
til Legitimation maa være ham tilstrækkeligt; men anderledes bliver det lige overfor Forholdet
mellem Mester og Svend, thi der bliver Bogen ikke andet end en Skildsmaalsbog, og med Hen-
syn til Bedømmelsen af en Arbeider efter en saadan Bog henviser Mindretallet til de nu
existerende Sklldsmaalsboger for Tjenestetyende, hvor man vistnok vil erkjende, at der ved
dem som oftest falde meget Uretfærdige Domme.
Betegnende for Kontraktsbogen er det ogsaa, at der intetsteds foreligger nogen Ud-
talelse fra Arbejdernes Side, der taler til Gunst for ben, men at det fim er fra Arbejds-
giverne, at saadanne Udtalelser foreligge. Mindretallet henviser saaledes til den 3u6el,
hvormed de franste Arbejdere i sin Tid hilste Napoleons Forflag om Ophævelsen af Arbeids-
boger i Frankrig, og endvidere henvises i den allersidste Tid til det Lovforslag, der foreligger
i den tydske Rigsdag om de ovennævnte Boger, hvor Regjeringen ikke har forment at burde
gaa videre, end at foreflaa Bogerne indforte ad Frivillighedens Ves dog med den Bemærk-
ning, at ingen Arbeider kan fordre en Anbefaling fra sin Arbejdsgiver, naar han ikke er i
Besiddelse af en saadan Bog. Endvidere kan Mindretallet ikke her Undlade at erindre om
de Misbrug, der fra Arbejdsgivernes Side have funbet Sted i Udlandet med disse Arbeids-
boger, idet man med Tegn i Bogen har betegnet Arbejderen som en Mand, der ikke var hel-