Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

13 big at have i Arbeide. Folgen heraf har været for Arbejderen, at han tilsidst efter forgjæveS at have sogt Arbeide, maatte Udvandre. Naar Mindretallet saaledes ikke kan være enig med Flertallet i, at Forholdet imellem Mester og Svend bor ordnes igjennem Kontraktstvang, der lægger en Uforholdsmæssig Byrde paa Svenden, men dog anser det for ønskeligt, at Forholdet blev af en mere fast Natur, da er Mindretallet af den Formening, at Tyngdepunktet maa soges et andet Sted, og dette maa da efter Mindretallets Overbevisning være at finde i den retslige Afgjorelse af Stridighederne mellem Parterne. Som det nu er Tilfældet, afgjores Stridighederne mellem Parterne som private Politisager, men denne Fremgangsmaade har væsentlig'bidraget til at gjore Forholdet endnu losere, idet man for at Undgaa de betydelige Omkostninger, Tidsspilde o. f. v. hellere har givet Afkald paa sin gode Ret. Mindretallet antager derfor, at saafremt Stridighederne mellem Parterne bleve at afgjore som offentlige Politisager, da vilde de nu- værende lose Forhold efterhaanden forme sig paa en mere betryggende Maade. Til Slnt- ning stal Mindretallet tillade sig at henstille, at saafremt Flertallets Forflag om Kontrakts- tvang blev indfort, den ovenomtalte Kontraktbog da ialtfald ikke blev benyttet; men at man vilde foretrække nye Kontrakter for hvert enkelt Tilfælde. formularen for Indretningen af disse fkulde da være tilstede paa Naadstven som i tidligere Tid. ___ Ved Siden af den Betydning, som Arbeidskontraktsbogers Forelse af Fleertallet antages at ville have, vil det dernæst forst igjennem dem fimne mUliggjores at indføre den Regel, hvorpaa der fra mange Sider lægges Vægt, at det Under Straf forbydes at antage nogen Svend eller Arbeider, som ikke er lost fra sit tidligere Kon- t rakt s forhold. Forblld herimod maa i Virkeligheden vist nok siges at ligge i vor hidtil værende Lovgivning, faa vel i Lcmgsanordningen som i andre Retsbestemmelser (Fd. 5te Fe- bruar 1759); men naar Sager herom have været bragte for Domstolene, har det været van- fleligt at opnaa noget Resultat paa Grnnd af Lovbestemmelsernes UfUldstcendighed, jfr saa- ledes Overrettens Dom i Jur. Ugeflr. 1875 p3g. 300 flg. Ogsaa under de seneste For- handlinger paa Rigsdagen om Tyendeloven har det vist sig saare vanskeligt at fastsætte fyl- destgjorende Regler. Bestemmelserne maatte formentlig her ikkun gaa ub paa, at den Haand- værksmester eller Fabrikherre, som antager nogen Svend etter anden Arbeider i sin Virksom- hed paa en Tid, da denne ham vitterligt ikke er lovligt stilt fra ben, for hvem han hidtil har arbeidet, straffes med Boder fra 20—200 Kr. Med lige Straf ansees den Svend etter Arbeider, som Under saadanne Forhold paatager sig noget Arbeide. Kjendflab hertil an- tages altid at være tilstede, hvor Kontraktsbogen indeholder Paategning om Antagelse paa et bestemt Sted, uben at det senere er afskrevet, at Virksomheden der er ophort. Medens disse Bestemmelser bor paabydes som Ubetinget gjaldende, er Lovgivningen derimod i Dvrigt som nævnt væsentligst henvist til at træde vejledende op. Den Forfkjel, som hidtil har Udviklet sig imellem Akkord-Arbeide og Antagelse paa Tid, bor selvfølgelig fremdeles bibeholdes, og om Tidsvarigheden maa fri Aftale funne træffes. Men her vil der efter hvad Fleertallet i Kommissionen antager, være god Foie for Lovgivningen til at foreskrive, at hvor Andet ikke er vedtaget, er den indgaaede Akkord bindende faa vel for Mester som ' for Svend, saa længe Arbeidet varer, og at det paa Tid uben nærmere Bestemmelse slut- tede Forhold fra begge Sider fun er opløseligt med 8 Dages Varsel*). Mod Fastsæt- ) Et Iiindretal «Jessen, Hansen, Krebs og Jensen) vilde foretrække, at Varselet fastsattes til 14 ?s9e‘ r ?°r Eordarbeidets Vedkommende vilde Reglen vistnok i saa Fald stemme med hvad der nu er sædvanligt; og for Tlds-Arbeid etS Vedkommende blev den i alt Fald den samme som var ainen i forordningen af 21de Mart« 1800. Dette sidste Forhold har ganske vist i Praxis udviklet sia anderledes men Forholdets Løsbed mellem Mester og Svend turde sikkert Wo vgsaa væ?e en a Lemper m det giælder om for Lovgivningen at bode paa. p ' ,om