Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

 14 telsen af et saadant Varsel er det vel gjort gjældende, at Forholdet mellem Mester og Svend er af saa personlig Karakteer, at det vil være umuligt at opstille forud alle de Grunde, der kunde gjore det onskeligt for en af Parterne at kunne ophæve det Uden Barsel, og i hvilke det maatte ansees for Ubilligt at negte Opfyldelsen af et saadant Dnske. Kommissionen maa dog ansee det for at være i begge Parters Interesse, at Forholdet, hvor Andet ikke er vedtaget, ikke kan afbrydes pludseligt. — De saaledes foreskaaede Bestemmelser tilsigte selv- folgeligt ikke de Tilfælde, hvor Mesterens eller Svendens Forhold give gyldig Aarsag for den anden Part til strax at hæve Forholdet, om hvilke Tilfælde nærmere Bestemmelse maatte være at træffe ved Lovgivningen i Analogie med de Bestemmelser, der derom ere givne i Tyende- lovgivningen. Langt vanskeligere er det at fastsætte med nogen Virkning Folgerne af, at den for Forholdets Varighed satte Frist brydes. I saa Henseende er der formentlig intet andet at foreslaa end hvad vor ældre LaUgslovgivning indeholdt, at den Mester, som i Utide afskediget en Svend uben gyldig Grund, skal betale ham fulbt Vederlag for den hele indgaaede Akkord eller for den Tid, der manglede i Opsigelsestiden, og desnden bode fra 10 til 200 Kroner; og at den Svend, som i Utide forlader et Arbeide, derved fortaber det Vederlag han har til- gode for den forløbne Tid, samt stal betale Husbonden halvt saa meget, som Vederlaget for den indgaaede Akkord eller for den for Forholdet gjældende Opsigelsestid ubgjer, og desuden bode fra 10 til 50 Kroner. Det bliver ved Dommen at bestemme, at Bederne, naar de ikke futbt betales, afsones med simpelt Fængsel. Boderne t disse Forhold bor helst tilfalde Formaal, der komme Haandværksklassen tilgode. Det har i Kommissionen været Gjenstand for megen Overvejelse, om man bnrde til- raade Fastsættelse af en normal Arbejdsdag, i alt Fald som den, der, hvor ikke Andet var vedtaget, skulde være gjældende. Det kan vistnok siges at være gjennemgaaende alminde- ligt hos os, at der fordres 10 Timers dagligt Arbeide (11 å 12 Timers daglig Arbejdstid, afbrndt ved dernnder indbefattede 1 eller 1 ’/2 Time til Middag, og stundom */2 Time des- uden til andre Maaltider). Om Sommeren er Tiden i Reglen fra 6 Morgen til 6 Aften; øm Vinteren fra 7 Morgen til 6 Aften. I Overensstemmelse hermed maatte Nornlen fast- sættes, og dette vil ogsaa findes stemmende med hvad der er forsogt enkelte Steder i Udlandet. Men Kommissionens Fleertal troer dog, at det er rigtigt ikke at indfore deslige Bestemmel- ser ved Lov. Det kan ikke være Andet end, at Behovet i saa Henseende maa stille sig saare forskjelligt i de forskjellige Bedrifter, og maa det da erkjendes, at det saavel for Arbeidsgiver som for Arbejdstager er en naturlig Befoielse at kunne træffe den Bestemmelse om deres Tids Anvendelse, som de selv ville, saa er der hos os, hvor Friheden i denne Henseende for JndUstriens Vedkommende hidtil ikke vides at have fort til gjenuemgaaende Misbrng, ikke GrUnd for Lovgivningen til at skride ind. Et Mindretal (Formanden, Krebs, Fraenckel og Andersen) skal hertil dog bemærke, at det neppe lader sig negte, at betydelige Misbrug i denne Henseende have funbet Sted og endnu tildels finde Sted, om ikke san meget paa den egentlige Industries Omraade, saa dog i beslægtede Forhold, t. Ex. i Apotheker og i HandelsbøUtiker, hvor Lærlingene og Med- hjælperne jevnlig holdes til Tjeneste i en Uforsvarlig lang Tid, Uden at Kontraktsfrihedeu frembyder noget Hjælpemiddel herimod. Dette Mindretal stal nu vel ikke foreslaa Indførelsen af en lovbestemt almindelig Normalarbeidsdag, idet det maa indrommes, at Forholdene i de forskjellige Arter af Virksomheder kunne stille forskjellige Krav (man tænke saaledes paa Mod- sætningen mellem de Fag, der kun kræve grout legemligt Arbeide, og saadanne, hvor Arbeidet er meget oienanstrengende, saasom Uhrmagere, Guld- og Solvarbeidere o. L). Dog vilde det vistnok være særdeles hensigtsmæssigt, om der ved en Lovbestemmelse blev draget en almindelig Grændse for den Tid udover hvilken det ikke Under almindelige Forhold maatte være tilladt at benytte