Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
15 Særlinge og Medhjælpere til Arbeide, t. Ex. 12 Timer i Dognel. Den nærmere Ordning indenfor denne Grændse maatte det da være overladt vedkommende Korporation selv at træffe for de til samme henhorende Bedrifter; Undtagelser for extraordincere Tilfælde maatte det være forbeholdt Regjeringen at indrømme. I Henseende til Sporgsmaalet om en Begrændsning i Kontraktsfriheden angaaende Arbeide om Søndagen, henvises til hvad derom vil blive bemærket i et senere Afsnit af Kommissionens Betænkning. EndnU et Forhold skal her omtales, nemlig Sporgsmaalet om Lønningen. I fremmede nyere Lovgivninger er det sædvanligt at foreskrive, at Lonnen fun maa ydes i Penge og navnlig ikke i Varer, hvis Værdi da afgaaer i Lonnen; alle Vedtagelser i modsat Ret- ning erklæres Ugyldige, og Lonnen kan, Uanset at der for samme er ydet Varer, kræves paa- ny i Penge. Til deslige Bestemmelser er der, saa vidt Kommissionen bekjendt, ikke for Ti- den Trang hos os. Langt ftørre Ulemper opstaa hos os ved Betalingernes Uregelmæssighed og Uordentlighed, Forskuds Optagelse o. s. fr., og ftjondt det selvfølgelig her er saare vanfle- ligt — navnlig for de smaa Bedrifters Vedkommende — at udrette noget ved Lovgivningen, vilde det dog vistnok være til nogen Nytte at træffe en almindelig Bestemmelse om, at hvor Andet ikke er fastsat ved Kontraktsforholdets Jndgaaelse, flal Betalingen stedse erlægges Uge- vis for den forlobne Uge, være sig med det fast bestemte Belob pr. Dag eller med en forholdsvis SUM efter den Udforte Del af Akkordarbeidet. Ligeledes har man ment, at Lovgivningen ved et Udtrykkeligt Forbud skulde soge at hemme be betydelige Misbrug, der ere Uadffilleligt forfcunbne med den meget almindelige Skik, at Lonnen Udbetales i et Bevært- ningssted. — I de Bedrifter, hvor det har kunnet lade sig gjore at træffe Bestemmelser om, at ved den Ugentlige Udbetaling en Del af Lonnen tilbageholdes (f. Ex. blot 10 Dre af hver Krone) for forst at Udbetales ved Fjerdingaarets eller Halvaarets Slutning, eller som det ogsaa er angivet, at Lonnen sættes til et vist Belob, hvortil der Ugentlig lægges en fast Kvota (10 Dre pr. Krone), som dog forst Udbetales under de og de Betingelser, til den og den Tid, — har dette i mange Maader vist sig nyttigt, og Kommissionen kan i det Hele taget anbefale, at der arbejdes herhen til, men finder ikke Anledning til at foreflaae no- get Udtrykkeligt Paabild herom. Sklllde Betryggelse haves ogsaa for Arbejderen, maatte det dog være fornodens at en saadan Del af Lonnen strax ved Ugens SlUtning indsættes i Sparekasser, og det maatte da vistnok væsentlig være ad denne Ves at Foranstaltningen fluide finde Udbredelse. Kommissionen maatte derfor i denne som i andre Maader lægge Vægt paa, at Sparekasse-JnstitUtionen skaffes almindelig Udbredelse; dette Forhold vil imid- lertid finde sin Omtale paa et senere Punkt af Kommissionens Betænkning. I Kommissoriet er det nævnt, at ogsaa Loven af 23de Mai 1873 og hvad dermed staar i Forbindelse Fabriks-Arbeidsforholdene vedrorende bor gjores til Gjenstand for Kommissionens Forhandling. Kommissionen er, hvad disse Punkter angaar, kommet til det Resultat, at den nævnte Lov, som i saa mange Retninger har havt sin gode Betydning, endnn i nogen Tid i det Hele bor lades Urørt. Dog er Kommissionen af den Overbevisning, at en Forandring allerede nu burde træffes i Henseende til Begyndelses-Alderen for Borns'Arbeide i Fabriker- Denne Aldersgroendse er nu sat ved det 10de Aar. Dette er for tidligt. I Tydflland, i Schweitz og tildels ogsaa i Frankrig er det forbudt at bruge Born til Arbeide' i Fabrikerne, for de have fyldt det 12te eller endog det 14de Aar. Barnets legemlige og mo- ralfle Forhold lide altfor meget ved det tidlige Arbeide i Fabrikerne, og Kommissionen deler tillige den Anskuelse, at det med Hensyn til Barnets Skolegang vilde være særdeles ønskeligt, om den Regel efterhaanden hinbe blive slaaet fast, at ialtfald indtil det 1 2te Aar har Skolen Krav paa Barnets fulbe Virksomhed. Forst naar Undervisningstiden i disse Aar,