Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

GO VI. Det har været Gjenstand for Kommissionens Overvejelse, om der fra Statens Side kan gjores Noget for at Udvide det Arbeidsomraade, til hvilket Landarbeideren i Al- mindelighed er henvist, hvor ikke særlige Forhold give ham en noget ftørre Frihed til at vælge sit Arbeide eller sin Stilling. Man nærer nemlig ingen Frygt i Retning af, at der ikke ffulbe blive de fornodne Kræfter til AgerbrUgets Tjeneste, og man maatte anse det for et Ubetinget Gode, om der kunde anvises endel Landarbejdere en fordelagtigere Virksomhed paa anden Maade end ved Markarbeide. Paa den anden Side har det ogsaa været klart, at egentlig nye Omraader funbe der ikke blive Tale om paa Landet, hvor Agerbruget er og maa være Hovederhvervet her i Danmark, og hvor derfor ogsaa fun et Mindretal af Arbeidere kan vente andet Arbeide end i Agerbrugets Tjeneste. Ved denne Undersøgelse har man henvendt sin Opmærksomhed paa de uopdyrkede Hedestrækninger i Jylland, og man er kommen til den Anskuelse, at der vistnok ved en Kultivering af endel af disse funbe skabes en Existens for et betydeligt Antal Familier. Det indses meget vel, at det ikke er til den Side, at en Mand snarest vil vende sig, naar han har en passende Kapital at raade over og personlige Kræfter samt Indsigt og Erfaring i Landbruget at lægge til, da der er storre Udsigt til et lonnende Foretagende i Landets bedre Egne end ved Opdyrkning af en Hedestrækning, ligesom ogsaa Staten, naar det reelle Ud- bytte var Opgaven, bedre vilde knnne Understotte Agerbruget flere andre Steder end i Hede- egnene. Imidlertid har man dog troet at funne gjore Regning paa, at den Kapital, der er for lille til, at Noget kan Udrettes dermed i frilgtbarere Egne, kan finde sit rette Sted paa en Hedelod, naar ellers Betingelserne ere tilstede, og man har saameget hellere dvælet ved bcnnc Tanke, som det er at haabe, at det ad den Ver vilde funne lykkes Mangen, som ellers ikke har Udsigt dertil, at opnaa en selvstændig Stilling. Har en Karl ved Sparsommelighed op- samlet sig et mindre Belob og vil gifte sig, og det dertil er Personer, som ere nole for- trolige med og helst ogsaa opvoxede nnder de eiendommelige Forhold i Hedeegnene, og de træffe det rette Valg, er der god Udsigt til, at Familien ved stræbsom Flid og Udholdenhed paa den Maade kan danne sig en uafhængig Existens, og man lægger den største Vægt paa, hvad der vilde vindes, om det störst mulige Antal af Arbeiderstanden paa Landet fra en Uselvstændig, tjenende Stilling kunde gaa over til at blive besiddende Folk. Med dette For- maal for Die er det derfor ikke HedekultUren som en nationaløkonomisk Opgave, man har beskæftiget sig med, men man har overveiet, om ikke Staten er istand til at gjore de for- beredende Skridt, lom eie Betingelsen for, at Smaafolk i boiere Grad end hidtil kunne tage fat paa at kUltivere Hedelodder, for derved lidt efter lidt at skabe sig en lille Eiendom og med den borgerlig Selvslændighed.