Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Som Foranstaltninger, man maatte soge iværksatte, skal man anbefale foruden
Fremme af de almindelige Betingelser for Hedens Opdyrkning saasom Anlæg af Veie,
Nivelleringer og Regulering af Vandlobene samt Skovplantning, tillige saadanne som: gratis Ud-
deling af Planter (Læplanter, Knrvepil i Lavninger o. lign.) i stor Udstrækning til Smaafolk,
Lettelse i Omkostningerne ved Udstykning m. m.
Endvidere skal man henlede Opmærksomheden paa Nødvendigheden af. at Staten
træder hjælpende til ved de forogede Udgifter til Skolevæsenet, som maatte blive en Folge
af hidtil UkUltiverede Arealers Bebyggelse i ftørre Omfang, navnlig i saadanne Kommuner,
hvor de deraf flydende Byrder maatte staa i Misforhold til den tilstedeværende Skatteevne.
Man finder saameget mere Anledning til stærkt at betone dette Punkt, som der haves for-
skjellige Exempler paa, navnlig i Jylland, at ikke de allernodvendigste Krav med Hensyn til
Skolevæsenet ere skete Fyldest i flige Nybyggerdistrikter.
Som det imidlertid er en ForUdsætning, at en saadan Hedeopdyrkning knn kan
ventes forsogt af den, der har nogen Kapital, men hvis Kapital dog er for lille til at sættes
i et Agerbrug andensteds, og at det ligeledes er en Betingelse, at Vedkommende har Mod til
det haarde Liv, som ganske vist bliver hans Lod, saaledes mener man, det er af Vigtighed,
at det Offentlige, nnar det skrider til Sagens Udførelse, vogter sig for at give Anledning til,
at det for den, hvem den kan interessere, faar Udseende af Andet end hvad det er.
Jens Busk og S. Pedersen have Udtalt for Kommissionen, at ifølge deres
Kjendskab til Nybyggerforholdene i Hedeegnene er den Paastand neppe fllldkommen berettiget,
at en Kapital af lige Størrelse i Hænderne paa en arbeidsom, noisom og dygtig Mand
skulde finde, fraset Behagelighederne, en mere lønnende Anvendelse i Landets bedre Egne end
i Hedeegnene, da de tvertimod, efter deres Kjendfkab til de lokale Forhold i Jylland, ere af
den modsatte Mening og tro, at Hedeegnene særlig ville være skikkede til deriojennem i et
fyldigere Omfang at naa det Maal, som hele Commissionen er enig om, nemlig at skabe
en selvstændig Stilling for et betydeligt Antal Familier. Denne Udtalelse tiltrædes i det
Hele af Formanden, Krebs, Faber og Falbe-Hansen.
Til Slutning skal Kommissionen ikke undlade at Udtale, at man ikke har været
blind for, at foruden ved en saadan Udvidelse af Arbeidsomraadet, som finder Sted ved at
udvide det dyrkede Areal ved Hedeopdyrkning, kan saavel en Udvidelse som en > Indskrænkning
af Arbeidsomraadet finde Sted ved den forskjellige Dyrkningsmaade af det Areal, der allerede
er nnder Dyrkning. Der er Driftsformer, der i hoi Grad Udkræve en forøget Arbejdskraft,
og andre, hvortil der Udkræves langt mindre Arbeide end nu. Udviklingen af RoekilltUr og
Handelsplanter (Tobak, Cikorie, Sllkker- og Foderroer) og i det Hele den intensive Drift
udkræver et langt storre Antal Arbejdere end en mere extensiv Drift som navnlig ftørre An-
vendelse af fleraarige Græsmarker. At dette Forhold kan Udove en overordentlig Indflydelse
paa Arbeidsniarkedet og Arbejdslønnens Holde, er Utvivlsomt, men man tror dog ikke, at det
vilde være rigtigt, ved den ene eller anden Art Midler at tvinge Udviklingen af Driftsformen
ind i cn anden Retning end den naturlige. Noget Andet er, at det Offentlige, naar Talen er
om at fremme og opmuntre Foranstaltninger Landbruget vedkommende, bor have for Die, at
ikke alle Driftsformer i lige Grad ere heldige for Arbejderbefolkningen.
Komniissionen tror dernæst, at en Udvidet og mere tidssvarende Drift af Fiskeriet
omkring vore Kyster vilde give rigeligere Udkomme for et langt storre Antal Familier, end
det for Tiden afgiver for de Færre, som drive dette Erhverv, og man vilde anse det for
saameget ønskeligere, om Flere knnde drages dertil, som Erfaringen peger hen paa, at Fiskeri-
beskjæftigelsen skaber en Arbejderbefolkning, der Udmærker sig ved Udholdenhed, Noisomhed og
Sædelighed, samt at den ikke blot skaffer en Virksomhed, som i Neglen er okonomisk lonnende
for de Paagjældende, men tillige vil være en Udmærket Forskole for Uddannelsen af dygtige
Sofolk, der kan komme vor Sofart tilgode, hvortil der i stedse voxende Grad seles Trang.