Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

63 VIL Saafremi den af Arbeidercoinmissionen foreslaaede Indretning og Ordning af Syge- kasser maatte blive gjennemfort, vil der for Medlemmerne af saadanne Sygekasser paa Landet blive afhjUlpet et stort Savn, idet det ved den foreslaaede Ordning er fastsat, at Land- kommunerne sklllle være forpligtede til Uden Vederlag at hente og hjembringe Lægen, naar dennes Hjælp behoves af Sygekassemedlemmer, som ikke selv have Befordringsmidler. Efter de hidtil gjceldende Bestemmelser har der ikke paahvilet Kommunerne nogen saadan Forpligtelse; thi Canc. Cirk. 9/13 Decbr. 1806 Post 6 kommer ikkun fodende Kvinder til Gode („dersom den Husbonde, til hvis Familie Gjordemoderen eller en Læge skal hentes, ikke selv eier Heste og Vogn, skal Befordring ske efter Tour og Omgang iblandt Byens Gaardbrugere eller dem, som der holde Heste og Vogn"); medens Canc. Skriv. 30. Decbr. 1828, angaaende Lægens Befordring til Syge paa Landet, ikke gaar videre end til at erklære „Fattigcommissionen og in specie Sognepræsten berettiget til, selv til Bedste for saadanne Husmcend og Inderster, som et ellers, ere -trængende, at tilsige Befordring i Nodvendighedstilfælde." — Paa den anden Side maa det dog indrommes, at Landsognenes Gaardbrugere i Reglen have været meget hjælpsomme i denne Retning, og at Hnsmænd og Jnderster ikkun sjældnere have maattet savne den fornødne Befordring til Læge. I enkelte Komnmner har det — vel nær- mest for at forebygge MisbrUg — været Skik at forlange en bestemt moderat Betaling (1 Kr.) for den saaledes ydede Befordring; men dette Vederlag blev i mange Tilfælde efter- givet. — Da det imidlertid ikke kan nægtes, at der har været og er Sogne, som slet ikke ville gjere nogen Indrømmelse i denne Retning, og hvor Husmand og Indsidder <kke engang imod en anstændig Betaling har knnnet ffaffe sig Befordring end ikke i meget paa- trængende Tilfælde, bor Lovgivningsmagten træde til og træffe Bestemmelser, fom kunne sikre Landboere, der ikke selv raade over Hest og Vogn, den fornedne Befordring i Sygdomstilfælde. Kommissionen foreslaaer i den Anledning folgende Bestemmelser: 1. I enhver Landkommune, i hvilken der ikke findes nogen i Overensstemmelse med Arbeiderkommissionens Forflag af det Offentlige godkjendt Sygekasse, flal der af Kommunen, imod et Vederlag, om forlanges, af fra 50 indtil 1.50 Dre pr. lobende Mil, alt efter den Syges Kaar, ydes enhver af Kommunens Beboere passende Be- fordring til at hente og hjembringe Lægen i Sygdomstilfælde, a, naar Vedkommende ikke selv er raadig over de fornødne Befordringsmidler, og b, naar den Syge ikke er istand til at gaa til Lægen. Kommunen er dog ikke forpligtet til at afhente andre end Egnens eller nærmeste Kjobstads Læger. 2. I Kommuner, hvori der, som foran nævnt, findes en anerkjendt Sygekasse, kan Jngell forlange Befordring i Henhold til Ovenstaaende, medmindre vedkommende Syge er negtet Optagelse i Sygekassen.