Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

65 Syge- og Begravelseskasserne i Danmark findes navnlig i og omkring de ftørre Byer, og have derfra bredet sig længere oz længere itb paa Landet. De sindes derfor i storst Antal paa Derne og Dstkysten af Jylland, medens Vestkysten af Jylland kun kan op- vise faa, skjondt de ogsaa her i den senere Tid synes at vinde Indgang, nagtet den stærkt spredte Befolkning natnrligvis lægger store Hindringer i Vejen for saadanne Associationer. Efter Indberetninger til det statistifle Bureau fandtes i Aaret 1867 297 Syge- og Begravelseskasser med 23000 Medlemmer, og i Slniningen af Aaret 1874 var der 685 med cci. 87000 Medlemmer og en samlet aarlig Indtægt af ca. 800,000 Kroner. For- eningerne havde opsparet en Kapital af omtrent 1,200,000 Kr. og havde i Lobet af Aaret 1874 Uddelt 215,000 Kr. i direkte Pengeimderstottelse, 54,000 Kr. til Medicin og 62,000 Kr. som Lægehonorar. Endvidere Uddeltes omtrent 51,000 Kr. i Begravelseshjælp og 9,000 Kr. som Understøttelse til Gamle og til Medlemmernes Enker. Desllden virkede Foreningerne som Laanekasser. Det vil af disse Data ses, at SygekasseinstitUtionen er i en rask Fremvæxt og alle- rede har vundet saa stor Betydning her i Landet, at den vel fortjener den største Opmærk- somhed fra Arbeiderkommissionens Side. Der var saa meget mere Grund til at befkjceftige sia med denne Sag, som man havde Formodning om, at Sygekasserne i flere Henseender vare komne ind i et galt Spor, som let, naar Udviklingen fortsattes ad den samme Vej, fitnbe fore til Resultater, der baade i og for sig vare sørgelige og kunde medfore den Folge, at den hele saa overordentlig gavnlige JnstitUtion gik til Grunde. Kommissionen har, for at komme til Klarhed over disse Forhold og for at komme til Kundskab om Sygeligheden, ladet foretage forskjellige Undersøgelser. Man er ved disse Undersøgelser kommen til det Resultat, at der til den bestaaende Ordning af Sygekasserne knytter sig baade talrige og væsentlige Mangler. Det kan saaledes fremhæves, at Bestemmelserne om Bidragenes Størrelse ofte ere meget Uheldige. Det er meget almindeligt, at Medlemmerne betale samme Bidrag, i hvilken Alder de end træde ind i Foreningen, hvilket k mange Tilfælde kan være særdeles farligt for Foreningens Bestaaen. Det er bekjendh at Sygelighed og Dødelighed iblandt andet ikke mindst afhænger af Alderen. Naar derfor en Forening kræver samme Betaling af Medlemmerne, hvad enten de træde ind som nnge eller gamle, saa begaar den for det forste en Uret mod de Unge, fordi disse komme til at betale for de Wdre, hos hvilke Sygdomstilfældene ere hyppigere, og dernæst Udsætter Kassen sig før, at de ældre Medlemmer efterhaanden komme til at ndgjore et nforholdsmoes- sigt stort Antal, og den kan derfor let risikere langt ftørre Udgifter, end den var forberedt paa. Den bedste Maade, hvorpaa denne Ulempe kan hæves, er vistnok at kræve forskjellige Bidrag af Medlemmerne efter den Alder, de have ved Indtrædelsen, saaledes at Bidragene stige med Jndtrædelsesalderen og rette sig efter den forventede storre Sygelighed. Med denne Tanke for Dje Udarbejdede allerede Kommissionen af 18de November 1861 en Skala for Medlemsbidragene; men, som ovenfor omtalt, har dette Forflag ikke vundet stor Udbredelse. Det er saameget nødvendigere at fremhæve denne Mangel ved de frivillige Sygekasser, som Erfaringerne godtgjore, at Ordningen af de gamle LaUgskasser og de „borgerlige Væbningers" Kasser ikke frembod nogen saadan Ulempe. Disse Kasser kUnde nemlig efter selve For- holdenes Natnr gjore sikker Regning paa en stadig Tilgang af nye, unge og raske Med- lemmer. Saalcenge dette er Tilfældet, er der ingen stor Fare ved at have ensartede Bidrag, fordi Kassen kan forvente, at der altid vil være omtrent det samme Forhold mellem Unge og Gamle, saa at den ikke behover at frygte nogen stor Svingning i Udgifterne fra den Side. Men naar som nu Foreningerne ere frivillige, stiller Sagen sig helt anderledes, og overforer man Ordningen fra de gamle Tvangskasser til de nye frivillige Kasser, kommer man let til sørgelige Resultater, hvilket da ogsaa Erfaringen noksom har vist. 9