Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
3 en nær Forbindelse med delte Forhold staar det, at Medlemsbidragene som oftest
snarere ere for lave end for hoje. En ny oprettet Sygekasse vil ofte fristes til at holde Bi-
dragene altfor lave, fordi de indtrcedende Medlemmer i Almindelighed ere yngre kraftige
Mænd, som i Begyndelsen ikke stille store Krav til Kassen. Der vil da ofte tilsyneladende
være stor Fremgang; der samler sig Aar for Aar en ftørre og større Kapital, og naar nu
Medlemmerne ikke gjore sig klart, at denne Kapital bor gjemmes til de senere Aar, da
Foreningen kan vente storre Udgifter, saa fristes den let til at ville Bruge den til forskjellige
mer etter mindre fjerntliggende Djemed. Undertiden nedsættes Bidragene eller foroges Syge-
hjælpen, men lige saa ofte paatager Foreningen sig nye Formaal, t. Ex. Hjælp i Alder-
dommen eller for Enker. Undertiden kan der endogsaa være Tilbøjelighed til ligefrem at
dele Kapitalen. Naar da Foreningens Udgifter blive storre, og den fornødne Kapital savnes,
saa maa Kassen paalægge Medlemmerne nye Byrder, eller tilbyde færre Fordele, og i begge
Tilfælde ville Folk afskrækkes fra at træde ind i den nu forarmede Forening. Medlemmerne
blive efterhaanden ældre og ældre, og det vil snart ende mcb, at Kassen maa ophore Uden
at funne opfylde sine Forpligtelser. Som oftest er Betydningen af et Reservefond ikke gaaet
op for Sygekassernes Medlemmer; de funne ikke indsee, at der kan være en betydelig (Sum
Penge i Kassen, og at dog Foreningen maa ansees for insolvent, fordi FormUen er Util-
strækkelig til at dække de fremtidige Forpligtelser.
— Meget almindeligt er det, at Foreningerne laane SmaasUmmer nd til Med-
lemmerne Uden at fordre synderlig Sikkerhed derfor; i Aaret 1874 havde saaledes Syge-
kasserne Udlaant 38,000 Kr. til deres Medlemmer Det er antageligt, at dette virker meget
til at knytte Medlemmerne til Kassen, og at det i det Hele taget bidrager meget til Syge-
kassernes Udbredelse. Men et saadant Laanesystem kan medfore store Farer, navnlig naar
Foreningernes Omraade er saa stort, at Medlemmerne ikke kjende hverandre neje og kontrollere
hverandre. Uagtet det derfor kan have stor Betydning for Medlemmerne at have Adgang til
at faa smaa Laan fra Sygekassen, saa tror man dog, at en saadan Ordning ikke bor til-
raades, da Kassen derved kan stilles meget usikkert. Endnu Uheldigere er det, naar, som
ikke sjeldent fleer, Kassens Midler anbringes paa usolid Maade, eller saaledes, at de ikke
fumte skaffes tilveje med passende Frist, naar der er Brng for dem.
— Naar Foreningerne Uagtet de her Udviklede Mangler dog have funnel bestaa og
udvikle sig i en Række af Aar, saa skyldes dette cfte Hjælp Udenfra, især fra de saakaldte
Wresmedlemmer (i Aaret 1874 bidrog disse direkte 25,000 Kr., og desuden flottede de
Foreningerne ved at give ordinært Medlemsbidrag uben at forlange den dem tilkommende
Sygehjælp), eller mere tilfældige Tilskud, saasom Overskud fra Fester, Gaver, Bidrag fra det
Offentlige o. L. Men saadanne Tilskud ere farlige, netop fordi de ere tilfældige, og de kunne
aldrig bidrage til at give Foreningerne en sikker og rolig Tilværelse. Erfaringen viser og-
saa, at der er en meget stor Fluktuation, saaledes at der bestandig er en Del Sygekasser,
der gaa ind, og nye komme op i deres Sted. En saadan Mangel paa Stabilitet er meget
Uheldig, thi derved stilles navnlig de ældre Medlemmer UgUnstigt, og et af Foreningens vigtigste
Formaal opnaaes flet ikke. Sygekasserne bor nemlig virke som en Art Sparekasser, hvor-
ved man i Ungdommen, da man har bedre Raad til at bidrage og er mindre Udsat før at
blive syg, opsparer til den hojere Alder, da Indtægterne formindffes, og Sygeligheden stiger;
men ved Sygekassernes for tidlige Ophævelse skuffes de ældre Medlemmer i deres berettigede
Forventninger om, at Kassen, til hvilken de saa længe have bidraget, ffulde blive dem en
Alderdomsstotte. Kassens Oplosning er ogsaa forsaavidt Uheldig for de ældre Medlemmer,
som den Aldersgrænse, der er og nødvendigvis maa være ved Sygekasser, ofte forhindrer
dem i at indtræde som Medlemmer i en anden Kasse.
— Af stor Vigtighed er ogsaa Sporgsmaalet om Sygekassernes Forhold til Lægerne.
Lægen er en af de Personer, der har störst Betydning for Kassen, og det er af den yderste