Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
Vigtighed, at der bestaar et Tillidsforhold imellem Læge og Forening. For en stor Del
kommer Foreningens Existens endog til at bero paa Lægen, thi det er Lægen, der bærer An-
svaret for Optagelsen af nye Medlemmer, og foretager han ikke en omhyggelig Undersøgelse
af Vedkommendes Helbredstilstand, vil Foreningen i faa Aar kunne blive opfyldt af sygelige
Medlemmer. Hertil kommer, at mange Foreninger yde fri Medicin, og naar Lægen ikke
her har Kassens Tarv for Dje, vil denne Udgiftspost med Lethed funne stige Uden Grænse.
Desværre have Forholdene i disse Henseender ikke Udviklet sig paa den heldigste Maade.
Honoraret er ofte saa Ubetydeligt, at Lægens Virksomhed i Foreningens Tjeneste for storste
Delen maa betragtes som en Gave, og det er derfor ikke underligt, at Lægestanden gjennem-
gaaende er utilfreds med Sygekassernes nUværende Udvikling.
— Ved Siden af de her fremhævede Mangler ved Hjælpekasserne er der andre,
der ved forste Djekast synes mindre væsentlige, men som ikke desto mindre have stor Betyd-
ning. Det er Mangler i Henseende til Regnskabsforelsen. Det er efter det foregaaende
klart, at det ikke er tilstrækkeligt til ethvert givet Tidspnnkt at funne se, hvormange Penge
der er i Kassen; Regnskabet maa være fort paa en saadan Maade, at man til enhver Tid
kan opgjore Kassens fremtidige Forpligtelser og Indtægter, forat man deraf kan faa en
rigtig Forestilling om dens Statns, og man maa ikke alene funne gjennemfore dette for alle
Kassens forskjellige Formaal unter eet, men for hvert enkelt Formaal for sig; man bor funne
se, hvor store Summer der kan antages at ville medgaa til Sygehjælp, hvor meget til Be-
gravelseshjælp o. s. v. Som oftest har man imidlertid ikke Dje herfor. Hvormange for-
fljellige Formaal end Foreningen har, er det dog Reglen, at disse Formaal ikke holdes ad-
skilte i Regnskabet.
De allerede omtalte Mangler bidrage meget til at stille Sygekasserne Usikkert. Men
selv om disse Mangler end ere fjernede, vil dog en hvilkensomhelst Sygekasse altid være Ud-
sat for store øjeblikkelige Tab og store Svingninger i Udgifterne. Det er meget lettere at
indrette en solid Begravelseskasse, end at sikre en Sygekasse nogenlnnde mod Tab. Doden
er en Begivenhed, som det er let at konstatere; der vil i Reglen ikke opstaa mange Strids-
sporgsmaal om Udbetalingen af Begravelseshjælp; og dertil kommer, at Dodelighedsstatiftiken
har en forholdsvis hoj Udvikling. Vel er der mange Sporgsmaal deri, som staa helt eller
delvis Uklarede, saaledes om den Maade, hvorpaa Dødeligheden afhænger af Opholdssted,
Levemaade og Næringsvej, men de Svingninger, fom funne fremkomme fra denne Side, ere
ikke saa store, at de Unmliggjore Beregninger. Naar blot en Begravelseskasse er nogenlirnde
stor, vil den altid funne vente at funne opfylde de den paahvilende Forpligtelser, saafremt
ben er gnmdlagt paa smide og rigtige Principer. Ganske anderledes er det med
Sygeligheden. Begrebet Sygdom er langt vanskeligere at fastflaa, den Ene forstaar ved
Sygdom Et, den Anden et Andet, der er stor Mulighed for, at Folk foregive Sygdomine,
og gjore de ikke det, saa ville Mange dog give efter for et Ildebefindende, som ikke for-
hindrer Andre fra at arbejde. Desuden vil Sygeligheden vexle stærkt med Alder, Levevej,
Klima o. s. v., og disse Forhold er det ikke let at tilvejebringe en paalidelig Statistik over,
fordi man savner paalikelige detaillerede Indberetninger. Det er derfor meget vanskeligt at
afgjore, om en Sygekasses Tarif er rigtig afpasset, og selv om man kan dette, vil man dog
funne vente Svingninger i Udgifterne f. Ex. i Tilfælde af Epidemier. Naar en Kasse
derfor vil være sikker, maa den enten indskrænke Hjælpen eller kræve meget store Ofre af sine
Medlemmer. Men det sidste vil iblandt andet have den Mislighed, at det forhindrer de
daarligere stillede fra at nyde godt af Foreningen, fordi de ikke have Naad til at betale
Medlemsbidragene. Derfor have Foreningerne oftest betraadt den anden Vej og paa for-
skjellige Maader indskrænket den Hjælp, der ydes, saaledes at deres Risiko bliver saa lille
som miilig. Man soger saaledes navnlig at udelukke kroniske og langvarige Sygdomme fra
Hjælp. Z Almindelighed ydes fim Hjælpen i en vis Tid, paa Landet oftest et Fjerdingaar,