Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
i Kjobenhavn for det meste et Halvaar. Undertiden maa den Hjælp, btr gives i Lobet af
et Aar, ikke overstige en vis Sinn, og ofte begynder Sygehjælpen forst, naar Sygdommen
har varet i nogle Dage. I andre Kasser retter Hjælpen sig efter den Tid, Vedkommende
har været Medlem, et enkelt Sted efter den Hjælp, han tidligere har faaet. Der er meget,
der taler for disse Bestemmelser, hvoraf de fleste tilsigte at hindre kroniske Sygdomme i at
spille en ftørre Rolle. De Undersøgelser, som af det af Kommissionen nedsatte Udvalg have
været foretagne over Sygekasserne i Danmark, synes ogsaa at vise, at ofte nogle faa af
Kassens Medlemmer funne lide af saadanne langvarige Sygdomme, at de vilde hnine lægge
Beflag paa den overvejende Del af Kassens Indtægter, hvis der ikke sættes Grænser for
Hjælpen. Og de Udgifter, fom funne hidrøre fra saadanne Medlemmer, ville blive saameget
farligere, som de ville være i hoj Grad Usikre og vexlende, fordi de hidrore fra nogle ganske
enkelte Personer, og man saaledes ikke har den Betryggelse, som i Reglen ligger i de store
Tal. Det maa altsaa ansees for rigtigt, at Kasserne have begrænset deres Forpligtelser i
denne Retning, og de nndgaa tillige derved at blive Alderdomsforsorgelseskasser, hvilket aaben-
bart vilde blive Resultatet, naar alle Gamle kunde fordre Hjælp, saasnart de ikke mere kunde
arbejde. Men paa den anden Side maa det indrommes, at det er meget haardt for en
Mand, som maaske i lang Tid har været Medlem af en Sygekasse, naar han rammes af
en langvarig Sygdom, knn at funne faa en ganske Utilstrækkelig Hjælp.
Anm. Det blev ovenfor fremhævet, at der endnu ikke foreligger en tilstrækkelig omfattende
Sygestatistik, der kunde tjene til Udregning af paalidelige Tarifer for Sygekasserne.
Man har ganske vist et ikke ringe Antal Erfaringer fra Udlandet, saaledes fra Tyskland
og især fra England. Men disse Erfaringer tpr man ikke uden videre overføre paa de
danske Forhold. Man maa være forberedt paa, at Sygeligheden her vil afvige betydeligt
fra Sygeligheden i Udlandet. For ikke at tale om, at de udenlandske Sygekasser, efter
hvis Erfaringer de bedste Tavler ere udregnede, have andre Bestemmelser om Syge-
hjælpen, end her ere almindelige, faa kunne Klimaet, den forskjellige Levemaade og Race-
forskjellighederne bevirke store Afvigelser. Denne Formodning bekræftes allerede derved,
at den gjennemsnitlige Levetid i Danmark er en anden end i de nævnte Lande, og man
tør maaske derfor vente, at Sygeligheden ogsaa vil være en anden. De foretagne Under-
søgelser vise ogsaa en meget lavere Sygelighed, fra hvilken Aarsag dette nu end hidrprer.
Der er da ikke andet tilbage end at syge Erfaringer fra Danmark, og hvor disse ikke
give tydelige Oplysninger, maa man ty til freminede Erfaringer som Korrektiv.
Det af Kommissionen nedsatte Udvalg har derfor ladet foretage Undersøgelser
om Sygeligheden i Danmark, hvilke ere blevne udfyrte af D'Hrr. Korpslæge Mpller og
Kandidat Westergaard. Det Erfaringsgrundlag, som har været benyttet, bestaar dels as
Indberetninger fra Foreningerne til Statistisk Bureau, dels af Lister, som velvilligt ere
blevne tilstillede Udvalget fra flere Foreninger, der egnede sig særligt til at oplyse Syge-
ligheden. Hvad de fprste Erfaringsrækker angaa, faa ere de meget upaalidelige, idet en
stor Mængde af Bureauets Spyrgsmaal jevnlig misforstaas, og en Del Bestemmelser i
Lovene slet ikke ere blevne oplyste. Indberetningerne ere ofte meget ukorrekt affattede,
der er tidt ingen Omhu anvendt paa at faa endogsaa blot en rigtig Udskrift af Regn-
skabet, og en stor Mængde Spprgsmaal ere aldeles ikke besvarede, formodentlig fordi
selve Foreningens Regnskabsførelse er mangelfuld. Saaledes er det meget hyppigt, at
Mandens og Konens Sygdom ikke opfpres særskilt, ikke sjeldent mangler Alderen, andre
Steder er der ingen Alder anført ved de Dpde og Udtraadte *). Dertil kommer, at For-
eningernes Love ere yderst forskjellige, og de Forhold, hvorunder de virke, faa indbyrdes
afvigende, at man ogsaa maatte vente store Afvigelser i Sygeligheden. Af disse Grunde
har man maattet kassere faa meget af Materialet, at man ved det tilbageblivende kun
kan lyse nogle ganske faa Opgaver; men man har foretrukket dette fremfor at benytte
*) For at forebygge saadanne Ulemper har man i England med Held benyttet et
Præmiesystem for gode og paalidelige Indberetninger.