Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

71 Efter disse Erfaringer synes Kvinderne at vise noget stprre Sygelighed end Mcendene. Dette er Hovedresultaterne af de gjorte Undersøgelser. Adskillige Opgaver ere endnu ulpste, saaledes Spprgsmaalet om Udgifterne til Læge og Medicin, men de i faa Henseende gjorte Erfaringer ere faa upaalidelige og ufuldstændige, at man ikke tpr fæste Lid til dein, og man maa npjes med at henvise til i Fremtiden at spge tilvejebragt et rigere og bedre Materiale. Det vil af det her Udviklede være indlysende, hvor vigtigt det er for Sygekasserne selv, for at skaffe disse det rationelle Grundlag og give deres hele Ordning den fornødne Fasthed, at der haves en paalidelig Shge-Statistik for Danmark. — Kommissionens Flertal har troet, at man ved de Forholdsregler, som tildels allerede i det Foregaaende ere Berørte, og som senere nærmere ville blive fremstillede, vil kunne afhjælpe de væsentligste af Ulemperne ved Sygekasserne uden at krænke det Frihedens og Selvhjælpens Princip, hvorpaa de hvile. Et Mindretal af Kommissionen (Formanden, Krebs, Fraenckel og Andersen) tvivler om, at der bil kunne opnaas noget betydeligere ad den foreslaaede Vej, navnlig fordi der næres Frygt for, at det egentlige Proletariat ikke derfor mere end nu vil bringes til at indtræde i Sygekasserne; dette Mindretal foreslaar derfor, at der skal indfores Tvangs-Sygekasser, saaledes at enhver til den egentlige Arbejdsklasse henhorende Person skal godtgjore at være Medlem af en offentlig anerkjendt Sygekasse. Ved en saadan Tvang vilde man forst og fremmest opnaa, at Enhver kom med, og dernæst vilde man funne fjerne alle de Foreninger, der ikke vare baserede paa snnde og rigtige Principer, enten fordi Stifterne savne tilstrækkelig Omsigt, eller fordi de ledes af egennyttige Motiver og fun tage Hensyn til egen Fordel, idet de benytte sig af Almuens Lettroenhed og give Inter- essenterne store Lofter, som ikke futnæ holdes. Heller ikke vilde en saadan Tvang være noget Nyt, den vilde wertimod betegne en Tilbagevenden til det gode Gamle, og det kan fremhæves, at man i Tyskland Under de sidste Aars deformer paa dette Omraade har bi- beholdt Tvang. Saaledes er det ved den tyske Rigslov af 8. April 18 76 bestemt, at der kan anordnes KommUnalkasser, hvoraf Haandværkssvende og Fabrikarbejdere i KommUnen fkUlle være Medlemmer, med mindre de godtgjore at være Medlemmer af en anden af det Offent- lige anerkjendt Hjælpekasse. Men for Haandværkerstandens Vedkommende skulle disse Medlemmer endnu tilføje Folgende. Som foran fremstillet havde denne Stand indtil Næringsfrihedens Indførelse en fuldstændig Organisation af Syge- og Begravelseskasser, de saakaldte Svendelader, af hvilke / enhver Svend var pligtigt Medlem. Jstedenfor disse pligtige Kasser ere nu traadte de fri- villige, men disse have med al Anerkjendelse af det virkelige Gode, de have Udrettet ved Op- rettelsen af Stiftelser, Hjælpekasser og deslige, dog ikke formaaet at erstatte Savnet af de tvungne Kasser, hvilket nu vistnok indrømmes af Alle med Beklagelse. Grunden til denne Omstændighed bor dog ikke soges i, at disse Kasser i denne eller hin enkelte Henseende skulde være komne ind paa et galt Spor, saaledes at der fim be være Haab om ved enkelte For- anstaltninger at skaffe dem den forønskede Tilgang af Medlemmer. Manglerne ligge ingen- lUnde nærmest hos de bestaaende Kasser, men derimod i den herskende Lovgivning. Det viser sig stedse tydeligere, at selve Sagen i sin Helhed ved at være overladt til Frivilligheden er bleven bragt ind i et galt Spor, af hvilket der fun kan være Haab om at bringe den ub ved en fuldstændig Systemforandring. Mindretallet skal derfor indtrængende tilraade, at man for Haandværkerstandens Vedkommende ordner Sygennderstottelsen ved den snarest mutige Genoprettelse af de pligtige Svendelader. At de væsentligste af de Mangler, der efter den foranstaaende Fremstilling klæbe ved den nuværende frivillige Ordning, ikke saaledes ville være forbundne ined de pligtige Kasser, er ikke vanskeligt at indsee. Dette er allerede ovenfor ind wmmet med Hensyn til Størrelsen af Bidragene for de forstjellige Aldersklasser, men de"