Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

 ,1 iJXLL- LlJlllt.. .-.w __ 72 gjelder ligesaafuldt Regnflabsforelsen, Midlernes Anbringelse og Forholdet til Lægerne. Sporgsmaalct om Kassernes Stabilitet opkommer efter Forholdets Natur ikke saaledes ved Tvangs- kasserne, der ville faa en stadig Tilgang af nye Medlemmer. Men til disse rent praktiske Fortrin kommer endnu den særdeles Betydning, disse JnstitUtioner ville faa for Arbejder- standens moralske Udvikling ved den Bevidsthed, som selv de svagere Elementer af Standen ville have om at hore til et mindre Samfund, hvor den Ene ikke overlader den Anden til hans Selvhjælp i Nodstilfælde, men hvor alle have Pligter mob hinanden og skulle staa hin- anden bi efter bedste Evne. Heller ikke maa overses den opdragende Kraft, der ligger i Livet i saadanne Samfund, hvis Medlemmer have en Forpligtelse til selv at styre bered An- liggender. Hele den pagjældende Stand vil derigjennem Udvikles til Selvstyrelsen i dens sande Betydning og saaledes erholde en Forskole til Deltagelsen i Samfilndslivets hoiere Former, der mi kun meget mangelfuldt tilvejebringes ved den tilfældige Deltagelse i de frie Foreninger, af hvilke Enhver kan melde sig Ud, naar han lyster. Men Hovedsagen, hvorpaa det her tilsidst kommer an, er den, at det fim paa denne Maade gjennem de tvungne Kasser vil lykkes at opnaa det tilsigtede Djemed, nemlig at faa alle Medlemmer af disse Sam- fnndsklasser til at deltage. De kraftige Elementer i Standen hjælpe nok sig selv under alle Omstændigheder, men hvad det gjælder om, er at slotte de svage. Kim naar Opgaven stilles saaledes, synes det at funne forsvares at kræve nogen væsentlig Bistand til dens Losning af det Offentlige. Forsaavidt det herved stalde blive erindres at dette jo dog kun kommer denne enkelte Del af Arbejderstanden til Gode, og at noget lignende ikke kjendes eller kan gjennemfores for de øvrige Arbejderes Vedkommende, skal hertil bemærkes, at netop fordi det kjendes og har en gammel endnn ikke helt Udslettet Tradition for sig i Haand værksstanden, er der saa meget storre Opfordring til snarest muligt at kalde det til Live her igjen. Der vil desuden herved være givet et Forbillede for andre Samfundsklasser, der vistnok paa mange Omraader Uden Vanskelighed vil funne efterdannes. Mindretallet skal saaledes tilraade, at man særlig for Haandværksstanden i Forbindelse med Gjenoplivelsen af Laugsforeningerne soger gjenoprettet de tidligere bestaaende Svendelader til gjensidig Hjælp i Sygdomstilfælde og ved Begravelse. Naar Flertallet imidlertid ikke tror at kunne slutte sig hertil, saa sker dette ikke, fordi det overser de mange Farer og Misligheder, som have Udviklet sig med den nUværende Ordning, men fordi det tror, at der paa den anden Side er saa mange Fordele ved en fuld- kommen Frihed, at en Indgriben fra Statens Side ikke vilde være tilraadelig. En Syge- kasse er nemlig ikke alene et Værn for Arbejderen mod Nod og Elendighed, idet ben, der er Medlem af en saadan Forening, sikrer sig helt eller delvist mod at være Uden SUbsistens- midler, naar han bliver overfaldet af en Sygdom, men en saadan Sygekasse vil ogsaa, for- saavidt den er frivillig, være i hsieste Grad skikket til at fremme Arbejdernes moralske Ud- vikling. Den vænner ham til at have Blikket henvendt paa Fremtiden, den vækker og styrker derved hans Forudseenhed, oz idet den Hjælp, han faar, skyldes ham selv, tjener Sygekassen til at styrke hans Tillid til sig selv og hans Lyst til ogsaa paa andre Maader at hjælpe sig selv og arbejde sig opad. Og hans TilslUtning til andre Ligestillede, der forene sig om gjensidig Understøttelse, maa i hoj Grad fremme Følelsen med og for Andre. Ja selv den stadige Forpligtelse, som han har overfor Sygekassen til at yde Medlemsbidrag, tor antages at være en heldig Spore for ham. Disse Fordele ved de frivillige Sygekasser forekomme Flertallet. at være meget store, ja de tor endogsaa antages at have lige saa stor Betydning som de Fordele, der folge af det Umiddelbare Formaal for Foreningerne. Det hvorpaa det kommer an, maa være at faa Arbejderen til at se med et lyst Blik paa Fremtiden, han maa selv se og erkjende de Fordele, der bydes ham; thi gjor han ikke det, ville ikke selv de