Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
73 største Forbedringer i hans Stilling bære Frugt. Men hele denne moralske og opdragende Indflydelse vilde tildels eller maaske helt forsvinde, naar der indfortes Tvangsforanstaltninger. Man vilde ikke opnaa den fulde Fordel for deres Vedkommende, der enbnit ikke ere Medlemmer af Sygekasser, og man vilde begaa en Uret mod dem, som allerede have fluttet sig sammen i Selvhjælpsforeninger, altsaa mod de dygtige og opadstræbende Elementer i Befolkningen. Den Samfundsklasse, for hvilken Tvangs-Sygekasser efter Flertallets Mening vilde være mindst skadelig, er Haandværkssvendene i Byerne, thi dels er det jo ikke saa længe siden, at de gamle tvungne Langskasser bestod, dels er alt hvad der kan bidrage til Sammenslutning og Enhed særlig her af stor Betydning; men selv om Kommissionens Flertal af disse Grunde multgen kunde være tilbøjelig til her at indføre Tvangskasser, maa man bog, i alt Fald foreløbig, tilraade, at den bestaaende frivillige Organisation opretholdes, og at det Offentlige træder til for saavidt mutig at hjælpe og styrke denne. Denne Tanke, at det Offentlige skulde træde til og Understotte de bestaaende Syge- kasser, er ingenlunde ny og uprøvet. Saaledes er der i Storbritannien og Irland ansat Embedsmand, hvis Hverv det er at fore Tilsyn med ShgekassoinstitUtionen, De Foreninger, hvis Love ere i Overensstemmelse med visse Parlamentsakter, knnne opnaa flere Begunstigelser, saasom juridisk Personlighed, Net til at fordre deres Midler forrentede af det Offentlige og Stempelfrihed, imod at de til Gjengjoeld underkaste sig Embedsmændenes Kontrol. Noget Lignende finder Sled i Frankrig og i Tyskland, hvor forst den offentlige Anerkjendelse giver Kassen retlig Existens. Det er en Selvfølge, at der kun knnde være Tale om at hjælpe saadanne Foreninger, i hvis Love og Organisation de ovenfor paapegede Mangler vare saavidt mulig fjernede. Hvis man altsaa vilde tilsigte Understøttelse fra det Offentliges Side af de vel indrettede Hjælpekasser, saa maatte det formentlig være en Betingelse for en saadan Hjælp, at vedkom- mende Forening indsendte sine Love til Prøvelse af en offentlig Antoritet, hvad enten NU en saadan Prøvelse af Lovene foretoges af een eller nogle faa Sagkyndige, eller man lod Dv- righeden paa Stedet prove dem ved at sammenholde dem med særlig dertil Udarbejdede Nor- mallove. Uagtet det sidste mUligen Funbe frembyde flere Fordele, vilde dog maafle Jnd- retningen af en enkelt Institution være mest formaalstjenlig, fordi der vilde erhverves en bedre Oversigt og større Kyndighed og Erfaring, saaledes at man lettere kunde tage Hensyn til hver enkelt Forenings Tarv. Det har været under Overvejelse, hvorvidt man bm'de soge at tilvejebringe tvungne Normallove, som Foreningerne skulde antage, saaledes som man har gjort i Tyftland; men man har ment, at dette vilde i hoj Grad modvirke Friheden, og altfor meget indvirke forstyrrende paa de bestaaende Forhold. Hjælpeforening-me have Udviklet sig saa forskjelligt og stillet sig saa forst'jellige Opgaver, at man vanskeligt vilde kunne 'opstille Normallove, der knnde tilfredsstille alle Parter. Man har derfor indtil videre nojedes med blot at antyde, om hvilke Punkter det vilde være heldigt, at Foreningernes Love indeholdt Bestemmelser. Af disse Grunde findes i det af Flertallet henstillede Forflag en Oversigt over hvilke Sporgsmaal det ansaas for ønskeligt, at Foreningernes Love besvarede. Noget andet er det, at der udarbejdes Normal-Statuter og Tarifer for Sygekasser, som disse efter For- godtbefindende finine folge eller Undlade at folge, men som kunne tjene til Vejledning ved StatUternes Affattelse. Sporger man dernæst, hvori Understøttelsen ftuloe bestaa, saa kunde der anvises flere Veje, som man knnde slaa ind paa. Man kunde saaledes sporge, om ikke Staten burde paatage sig en Garanti for de anerkjendte Foreninger, saaledes som det er skeet med den Kgl. Livrente- og Livsforsikringsanstalt. Derved vilde man vndgaa mange Vanskeligheder, og Foreningerne vilde befries for den i hoj Grad usikre Stilling, som de nu gjennemgaaende ere Udsatte for. Men en saadan Garanti vilde fore til meget Uheldige Resultater. Thi det vilde Unmlig kunne nndgaas, at Foreningernes Bestyrelser vilde blive mere slappe; der vilde lo