Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
største Forbedringer i hans Stilling bære Frugt. Men hele denne moralske og opdragende
Indflydelse vilde tildels eller maaske helt forsvinde, naar der indfortes Tvangsforanstaltninger.
Man vilde ikke opnaa den fulde Fordel for deres Vedkommende, der enbnit ikke ere Medlemmer
af Sygekasser, og man vilde begaa en Uret mod dem, som allerede have fluttet sig sammen
i Selvhjælpsforeninger, altsaa mod de dygtige og opadstræbende Elementer i Befolkningen.
Den Samfundsklasse, for hvilken Tvangs-Sygekasser efter Flertallets Mening vilde være
mindst skadelig, er Haandværkssvendene i Byerne, thi dels er det jo ikke saa længe siden, at
de gamle tvungne Langskasser bestod, dels er alt hvad der kan bidrage til Sammenslutning
og Enhed særlig her af stor Betydning; men selv om Kommissionens Flertal af disse Grunde
multgen kunde være tilbøjelig til her at indføre Tvangskasser, maa man bog, i alt Fald
foreløbig, tilraade, at den bestaaende frivillige Organisation opretholdes, og at det Offentlige
træder til for saavidt mutig at hjælpe og styrke denne.
Denne Tanke, at det Offentlige skulde træde til og Understotte de bestaaende Syge-
kasser, er ingenlunde ny og uprøvet. Saaledes er der i Storbritannien og Irland ansat
Embedsmand, hvis Hverv det er at fore Tilsyn med ShgekassoinstitUtionen, De Foreninger,
hvis Love ere i Overensstemmelse med visse Parlamentsakter, knnne opnaa flere Begunstigelser,
saasom juridisk Personlighed, Net til at fordre deres Midler forrentede af det Offentlige og
Stempelfrihed, imod at de til Gjengjoeld underkaste sig Embedsmændenes Kontrol. Noget
Lignende finder Sled i Frankrig og i Tyskland, hvor forst den offentlige Anerkjendelse giver
Kassen retlig Existens.
Det er en Selvfølge, at der kun knnde være Tale om at hjælpe saadanne Foreninger,
i hvis Love og Organisation de ovenfor paapegede Mangler vare saavidt mulig fjernede.
Hvis man altsaa vilde tilsigte Understøttelse fra det Offentliges Side af de vel indrettede
Hjælpekasser, saa maatte det formentlig være en Betingelse for en saadan Hjælp, at vedkom-
mende Forening indsendte sine Love til Prøvelse af en offentlig Antoritet, hvad enten NU en
saadan Prøvelse af Lovene foretoges af een eller nogle faa Sagkyndige, eller man lod Dv-
righeden paa Stedet prove dem ved at sammenholde dem med særlig dertil Udarbejdede Nor-
mallove. Uagtet det sidste mUligen Funbe frembyde flere Fordele, vilde dog maafle Jnd-
retningen af en enkelt Institution være mest formaalstjenlig, fordi der vilde erhverves en bedre
Oversigt og større Kyndighed og Erfaring, saaledes at man lettere kunde tage Hensyn til
hver enkelt Forenings Tarv. Det har været under Overvejelse, hvorvidt man bm'de soge at
tilvejebringe tvungne Normallove, som Foreningerne skulde antage, saaledes som man har gjort
i Tyftland; men man har ment, at dette vilde i hoj Grad modvirke Friheden, og altfor
meget indvirke forstyrrende paa de bestaaende Forhold. Hjælpeforening-me have Udviklet sig
saa forskjelligt og stillet sig saa forst'jellige Opgaver, at man vanskeligt vilde kunne 'opstille
Normallove, der knnde tilfredsstille alle Parter. Man har derfor indtil videre nojedes med
blot at antyde, om hvilke Punkter det vilde være heldigt, at Foreningernes Love indeholdt
Bestemmelser. Af disse Grunde findes i det af Flertallet henstillede Forflag en Oversigt over
hvilke Sporgsmaal det ansaas for ønskeligt, at Foreningernes Love besvarede. Noget andet
er det, at der udarbejdes Normal-Statuter og Tarifer for Sygekasser, som disse efter For-
godtbefindende finine folge eller Undlade at folge, men som kunne tjene til Vejledning ved
StatUternes Affattelse.
Sporger man dernæst, hvori Understøttelsen ftuloe bestaa, saa kunde der anvises
flere Veje, som man knnde slaa ind paa. Man kunde saaledes sporge, om ikke Staten
burde paatage sig en Garanti for de anerkjendte Foreninger, saaledes som det er skeet med
den Kgl. Livrente- og Livsforsikringsanstalt. Derved vilde man vndgaa mange Vanskeligheder,
og Foreningerne vilde befries for den i hoj Grad usikre Stilling, som de nu gjennemgaaende
ere Udsatte for. Men en saadan Garanti vilde fore til meget Uheldige Resultater. Thi det
vilde Unmlig kunne nndgaas, at Foreningernes Bestyrelser vilde blive mere slappe; der vilde
lo