Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

 74 blive stærk Opfordring for de enkelte Medlemmer til at melde sig syge uden Grund, og Be- styrelsen vilde blive mindre nøjeregnende ved Uddelingen af Hjælp, naar ben forøgede Udgift dog ikke Mde udredes af Kassen selv. Vilde da Staten soge at bode herpaa, saa maatte den sætte Medlemsbidragene forholdsvis hojt for nt være nogenlunde sikret mod Tab; men derved vilde den atter skræmme de daarligere stillede fra at blive Medlemmer og saaledes mod- virke et af de Formaal, som man navnlig maa stræbe hen til, nemlig at opmuntre det egent- lige Proletariat til at slutte sig sammen i Selvhjælps-Foreninger. Og endelig kan det fremhæves, at ved en saadan Garanti vilde en stor Del af Sygekassernes opdragende Ind- flydelse falde bort, fordi disse langt mere end ellers maatte stilles Under Statens Kontrol. Heller ikke knnde det tilraades, at der oprettedes en enkelt af Staten aner kjen dl Sygekasse i Lighed med Livrenteanstalten. Thi det vilde være meget bekosteligt, ja vel Umuligt, at gjennemfore en paalidelig Kontrol med Medlemmerne. Det er langt lettere at fingere Sygdom end Dødsfald, og Anstalten vilde derfor Udsætte sig for idelige Bedragerier og for pinlige og besværlige Undersøgelser as hvert enkelt Sygdomstilfælde. Det, der gjor, at de almindelige Sygekasser ikke lide af disse Mangler, er, at de fom oftest ere lokale; Med- lemmerne kjende hverandre og ove en gjensidig Kontrol med hverandre, fordi de alle have Interesse t, at Kassen ikke har Unødvendige Udgifter; men denne gjensidige Kontrol vilde jo helt mangle, naar Sygekassen var en Statsanstalt. Naar altsaa Garanti og Statsanstalt ikke kan ansees for tilraadelig, saa bliver bel at Undersøge, paa hvilke andre Maader en Understøttelse af Foreningerne fuiibe iværksættes. Det blev Udviklet ovenfor, at saaledes som Forholdene nu eengang vare, kunde Sygekasserne ikke godt paatage sig at yde Hjælp i mere end et begrcendset Omfang, da ellers Medlems- bidraget vilde blive saa stort, at en betydelig Del af Arbejderbefolkningen ikke knnde Udrede det. Under Overvejelsen af Midlerne til at hæve denne Vanskelighed har der i Kommis- sionen været fremsat den Tanke, at alle Trængende sklllde kunne faa fri Sygepleje og Klir paa det Offentliges Regning, uben at de sædvanlige Virkninger af at modtage FattigUnder- stottelse derved indlraadte; herved vilde for Fremtiden Sygekasserne i det væsentlige overflodig- gjores; man har imidlertid ikke troet for Tiden at fuitne tilraade dette, da der dermed for- binde sig betydelige practiste Vanskeligheder, navnlig med Hensyn til Kontrollen for at fore- bygge Misbrug. Men i Principel turde Bdeljen af en saadan Understøttelse ikke være for- kastelig, øg i ethvert Fald vilde ben meget lette Bestræbelserne for at sørmaae Arbeiderne til i andre Henseender frivilligt at drage Omsorg for Fremtiden. I hvert Fald har man for- ment, at det først barde Undersøges, om ikke de bestaaende Sygekasser vilde vise sig formaals- tjenlige, naar de organiseredes efter rigtige Principer, og det Offentlige fim gjorde sig det til Opgave at stolte dem i deres Bestræbelser, saa at altsaa Principet blev at yde Hjælp til Selvhjælpen. Hvis der da fmibe være Tale om at yde Pengehjælp, stal man antyde, at der- af det Offentlige knnde ydes en Understøttelse til de Sygekassemedlemmer, som vare syge nd over en bestemt Tid. Som andre Maader, hvorpaa Foreningerne kunde hjælpes, kan anføres den allerede nu meget brugte Moderation i Betaling til Sygehuse øg Hospitaler, og for Landsognenes Vedkommende Fribefordring til at hente Læge for saadanne Medlemmer af anerkjendte Sygekasser, som ikke selv havde Raad til at befordre ham. En ikke uvæsentlig Fordel for Foreningerne vilde det være, om man gav dem Adgang til fra Tid til anden at faa deres Status opgjort. Thi en saadan StatUsopgjorelse vil det sjeldent staa i Bestyrelsens Magt at foretage selv, og den er paa den anden Side af stor Vigtighed, fordi en Opgjorelse af Foreningens fremtidige Forpligtelser og Indtægter er nød- vendig, for at man kan faa noget at vide om Foreningens hele FormUestilstand. Det vilde da være meget formaalstjenligt ikke alene at aabne Foreningerne Adgang til en saadan Op- gjorelse, men ligefrem at gjore de anerkjendte Foreninger det til en Pligt at indsende Mate- riale dertil fra Tid til anden. En saadan Ordning har ogsaa funbet Sted i Tyskland.