Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

75 Men dette vilde ikke være nok; thi en paalidelig Opgjorelse kan htn foretages ved Hjælp af paa- lidelige Syge- og Dodstabeller, og disse vilde sikrest knnne udfindes af selve Foreningernes Reanskab. Foreningerne maatte derfor jevnlig indsende et omhyggeligt og detailleret Regnflab til en Sagkyndigs Undersøgelse, og derved vilde det da tillige blive muligt at gjennemfore en virksom og stadig Kontrol med Foreningernes Virksomhed. Man vilde derved tillige knnne sikre sig et meget betydeligt statistisk Materiale, og man tor haabe, at hele Institutionen vilde kunne vinde storre Fasthed. De Forbedringer, som indførtes eet Sted, vilde derved kunne blive bekjendte, øg de Mangler, som findes, vilde blive lettere nt se og rette. Det er en Selvfølge, at en saadan stadig Revision af Regnskaberne vilde være en Uafviselig Fordring, hvis det Offentlige paatog sig den ovenfor antydede Pengeunderstottelse. Regnskabet maatte fores med OmhU og efter en bestemt Form, saaledes at de aarlrge ind- tægter og Udgifter til de forfljellige Formaal, Kassebeholdning o. s. v. o. s. v. kunde ligge klart f Der er endnu et Sporgsmaal tilbage, nemlig hvilken Stilling der fluide tilkomme de ikke anerkiendte Foreninger. Der har været Stemning for at tilraade, at saadanne sor- eninaer overhovedet flulde mangle retlig Existens, og at Antoriteternes Dom om dem burde bringes til alle Vedkommendes Kundskab. Herved vilde man meget modvirke den Fare, fom liaaer i at en Forening kan være insolvent i en lang Aarrække, idet Driften fortsættes, saa- lænae der findes Penge i Kassen uden Hensyn til Forpligtelsernes Størrelse, en Fare, om hvis Omfang man i Danmark navnlig har hostet sørgelige Erfaringer for Begravelseskasfernes Vedkommende. Flertallet tror dog ikke, at man bor gaa saa vibt, allerede af den Grnnd, at det er tvivlsomt, øm en saadan Bestemmelse ikke vilde være i Strid med Tanken i Grimd- lovens § 87. De ikke anerkjendte Foreninger kande vel ofte antages at være mere beregnede paa Almuens Lettroenhed, end paa virkelig at være den til Gavn; men ofte knnde de^vel have andre Grunde til ikke at soge Anerkjendelse, og det vilde da være, et Indgreb i heden, om man stillede slige Foreninger saa absolvt ugunstigt. Det vilde formentlig paa dette Pmikt allerede være en god Forholdsregel, om man ogsaa gjorde dem til Pligt at ind- sende omhyggelige og detaillerede Regnstaber over deres Virksomhed. I Henhold til disse Betragtninger fremsætter Flertallet en af Mmdrctallet substdiært tiltraadt ttiere detailleret Plan til en Ordning af „de gjensidige Hjælpeforeningev^ Platten er beregnet paa alle Arter af saadanne Foreninger, ikke alene paa Syge- og Begravelses- kasser, om der end som Udviklet ganske vist nærmest er tænkt paa dem. Det flal for Fremtiden være Pligt for enhver Forening til gjensidig Hjælp i fælbe af Sygdom og Dødsfald, Invaliditet, Alderdomssvaghed eller lignende Tilfælde inden Udgangen af hvert Aars Marts Manned at indsende en Beretning om sin Virksomhed til Reajeringen, ledsaget af et Regnskab, affattet i en as denne nærmere bestemt Form. For- saavidt Foreningen har flere Formaal, skal den deles i lige saa mange selvstændige Afdelinger, saaledes at der ingen organisk Forbindelse bestaar imellem dem, og at der altsaa ogsaa fores særskilt Regnskab for enhver af Afdelingerne. Enhver saadan Forening flal i sine Love, hvoraf et Exemplar indsendes, ht 3regie- rillgen sammen med ben forste Aarsberetning, ligesom senere Tillæg og Forandringer sknlle angives i vedkommende Aarsberetning, optage en Bestemmelse om, paa hvilken Maade For- eningens Formue maa frUgtbargjores eller iovrigt anbringes. Ingen Del af Foreningens Fornme kan anvendes eller anbringes paa anden end den i Lovene angivne Maade.