Husmandshjemmet
Praktisk Vejledning i den Kunst at danne et hyggeligt Hjem under smaa og tarvelige Forhold

34 3. Madlavningen. Mave og derved skade dens Fordpjelsesevne, og mange iblandt dem, der ikke bestiller noget, svækker deres Hel- bred ved at tage mere og kraftigere Næring til sig, end de har Brug for. Adskillige Svagheder, der hprer ind under, hvad man kalder Rigmandssygdomme, fordi Fattigfolk ikke faar dem, har alene deres Grund i en alt for overdaadig, kraftig Kost. Fiskere og Landarbejdere har i Almindelighed et godt Helbred. Naturligvis skyldes dette for en Del rige- lig Bevægelse i frisk Luft; men man kan da være for- visset om, at Fpden ogsaa har meget at sige — i Virke- ligheden mere, end de fleste aner. De faar dog i Reg- len en tarvelig Kost, endda de hver Dag maa arbejde strængt. Hvad har vi Smagen til? Den staar som en Skildvagt ved Indgangen og vogter paa, hvad vi fylder i vor Mave. Det er paavist, at hvad der „sma- ger godt", øjeblikkelig giver stprre Afsondring af Mave- saft og Spyt, hvorved Fordøjelsen lettes. Det er derfor af stor Betydning for Helbredet, at Maden tilberedes omhyggeligt og bliver uelsmagende. Lugten er en lignende Skildvagt. Den passer særlig paa, hvad Luft vi forsyner os med, men ogsaa paa Fpden. Derfor er Næsen saa tæt ved, lige over Munden. Det er ikke nok, at vi veed, hvad der er sundt. Med denne Viden kan vi godt bebyrde vor'Mave, snart med et, snart med noget andet, aldeles efter Forgodtbefindende uden at tage Hensyn til Sund- heden. Men naar det, som er sundt for os, er behageligt at spise, og det er os en Væmmelse at faa noget usundt ned, saa stal vi nok træffe det rigtige Valg. Derfor har bi Smagen, og den staar i npje Forbindelse med, hvad der lugter godt og ser godt ud, hvis den da ikke er fordærvet ved Vanen. Har Maden en smuk,