Husmandshjemmet
Praktisk Vejledning i den Kunst at danne et hyggeligt Hjem under smaa og tarvelige Forhold

Indledende Bemærkninger. 35 ren Farve og kommer paa Bordet i et rent Fad, saa beskikker dette vor Smag, og vi faar Lyst til at spise, især hvis der ogsaa impdestrpmmer os en behagelig Lugt. Men naar Maden har en underlig graa Farve, naar vi finder Stpvgran deri, eller Fadet og Skeerne ikke er blanke og rene, saa forgaar Madlysten os, og vi væmmes ved at spise; eller hvis vi kan mærke en sveden eller Kranket Lugt, saa har det samme Virkning. Vi stiller med rette den Fordring til Maden, at den sial smage godt, lugte godt og se godt ud. Vilde Dyr æder, hvad der lugter og smager godt, og hvad de ikke kan lide, lader de staa. De tager sjælden eller aldrig fejl, men vælger det sunde og skyr det usunde. Mere civiliserede Skabninger, t. Ex. vore Kper, kan alle- rede ikke saa sikkert stole paa deres Smag i saa Henseende, og vi har — takket være vor Kogekunsts Udvikling — meget lidt tilbage af vor naturlige sunde Smag. Vanen spiller en stor Rolle, vi holder mest af at spise de Retter, vi er vante til at faa. Det er jo en bekjendt Sag, at Brændevin smager enhver ilde, der nyder den fprste Gang, og dog synes de, der drikker den jævnlig, at den smager dejligt. Noget lignende gælder om Tobak, Skraa og mange andre Ting. Rige Folk, der er vante til lækre Retter, finder adskillige Ting velsmagende, som de, der ikke er vante til at spise sligb, slet ikke synes om. Den, der kun sjælden drikker Te, mener at kunne for- bedre Teens Velsmag ved Tilsætning af Vanille, Kanel eller andre Krydderier, medens den svede Tedrikker holder mest af den rene, ublandede Te, o. s. v. Det er derfor vigtigt at retlede Bprnenes Smag ved at vænne dem til jævn og tarvelig, men veltillavet og sund Mad. Er de fra Hjemmet vante til saadan god, sund Fpde, vil de ogsaa senere i Livet helst spise den. Af samme Grund bpr man heller aldrig give Bsrn Brændevin eller andre