Kemi Til Skolebrug

Forbrænding. 27 Det er vanskeligt at bestemme et Stofs Brændeværdi med stor Nøjagtighed; men man har fundet, at Brinten har den største Brændeværdi af alle Stoffer, nemlig mere end 34000. Kulstoffets Brændeværdi er lidt over 8000, altsaa omtrent 4,25 Gange mindre end Brintens. Heraf indses, at Brændeværdien er desto større, jo mere Brint og jo mindre Ilt Brændselet indeho 1 der. Hvorledes Brændeværdien af faste Stoffer, som Tørv og Sten- kul, kan findes med tilstrækkelig Nøjagtighed for praktiske Øje- med, skal senere omtales; men forøvrigt kan det bemærkes, at i praktisk Henseende er der flere andre Omstændigheder end netop Brændeværdien, der maa tages i Betragtning for at be- dømme et Brændemateriales Værd til et givet Brug. At der dannes Vand, naar brintholdende Stoffer brænde, selv om de ere iltfri, kan ses paa et koldt Lampeglas, der sættes over en Petroleumslampe; det vil øjeblikkelig bedækkes med Dug; naar det derimod er blevet tilstrækkelig opvarmet, føres Dampene bort med Lufttrækket. Petroleum indeholder nemlig ingen Ilt. 35. Det er ikke alene de almindelige Brændematerialer, der hovedsagelig bestå af Kulstof og Brint, der kunne brænde i Luften. Vi have set, at Fosfor kan brænde, og enhver véd, at Svovl kan brænde, idet der udvikles en ubehagelig stinkende og stikkende Luft. Flere Metaller kunne brænde i Luften. Forsøg. Et Stykke Magniumtråcl antændes ved en Lampe og holdes nedad i en skrå Stilling; det vil da vedblive at brænde med et overordentlig blændende hvidt Lys. Magnium forbrænder til et hvidt kalkagtigt Legeme, som kaldes Magnium i 1te. Et Stykke Smedejern, der er ophedet til Hvidglødhede i en Smedeesse, kaster livligt brændende Funker til Siderne, idet det drages ud af Ilden. Det er Jernet, der brænder i Atmosfærens Ilt; men Forbrændingen vil snart standse på Grund af, at Jernet afkjøles i Luften, og Forbrændingen er ikke livlig nok til at vedligeholde Antændelsesvarmegraden. En Grund til, at For- brændingen snart ophorer, er Jernets Varmeledningsevne, hvorved den ved Forbrændingen udviklede Varme, udbreder sig over en større Del. Slette Varmeledere, som kunne brænde, antændes og brænde lettere end gode. Forsøg. Nogle Jernlilspån strøs eller blæses ind i en Lampeflamme; de ville da antændes og brænde meget livligt. Anvendes den (2) omtalte Gaslampe, Fig. 4, vil man få en pragtfuld Ildregn på Grund af, at de brændende Jernspåner fores tilvejrs af det stærke Lufttræk. Jernfilspånen vil brænde livligt, fordi den opvarmes helt igjennem på én Gang,- og Varmen altså ikke bortledes, medens Jernstangen slukkes. En Bunke Jernfilspåner vil ikke brænde, fordi Varmen bortledes fra den ene Spån til den anden.